REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 882: Spm. om ministerens tanker om at svare fyldestgørende på spørgsmålene, idet svaret på REU alm. del – spørgsmål 501 ikke svarer på de øvrige stillede spørgsmål

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. april 2025

Politikontoret

Ida Schiøler

2025-04398

3687167

Besvarelse af spørgsmål nr. 882 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 882 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 882: Spm. om ministerens tanker om at svare fyldestgørende på spørgsmålene, idet svaret på REU alm. del – spørgsmål 501 ikke svarer på de øvrige stillede spørgsmål

Spørgsmål nr. 882 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Idet spørger stillede 33 spørgsmål forud for sidste samråd den

20. marts 2025 om ”vask” af sager, men hvor 16 af svarene

henførte til svar på REU alm. del - spørgsmål 501, hvad er da

ministerens tanker om at svare fyldestgørende på spørgsmålene,

idet svaret på REU alm. del – spørgsmål 501 ikke svarer på de

øvrige stillede spørgsmål? Spørgsmålet skal besvares senest 2

dage forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål AG.”

Svar:

Justitsministeriet har den 27. februar 2025 besvaret spørgsmål nr. 501

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Det fremgår af besvarelsen, at

Rigspolitiet på baggrund af udtalelser fra politikredsene ikke har grund til

at tro, at generelt usaglig og muligvis retsstridig sagsbehandling indgår i

politikredsenes ledelsesmæssige prioriteringer, herunder som en strategi

med henblik på at få nedbragt sagsbunker og sagsbehandlingstider.

Det fremgår også af besvarelsen, at flere politikredse har oplyst, at kredsene

har særligt fokus på at prioritere arrestantsager, sager vedrørende

personfarlig kriminalitet og sager mod unge under 18 år. Den daglige

prioritering af sager drøftes løbende mellem medarbejderne i politikredsene

og deres nærmeste leder i forbindelse med den konkrete sagsbehandling.

Dette sker bl.a. på tavlemøder eller driftsmøder i de enkelte politikredses

afdelinger. Det er ledelsens opgave at sikre, at der sker den rette prioritering

af politikredsenes ressourcer, hvilket bl.a. sker i lyset af den samlede

aktuelle opgavemængde i den enkelte kreds.

Flere af politikredsene har i øvrigt oplyst, at kredsene generelt har et

ledelsesmæssigt fokus på, at politiets prioriteringer kommunikeres til

medarbejderne på en hensigtsmæssig måde, og at der løbende

forventningsafstemmes herom med den enkelte medarbejder i forbindelse

med den konkrete sagsbehandling.

Justitsministeriet har derudover den 27. februar 2025 besvaret spørgsmål nr.

513 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det fremgår af besvarelsen,

at politiet afviser en anmeldelse eller indstiller en efterforskning i sager,

hvor der er en kendt mistænkt, når der ikke findes grundlag for at indlede

efterforskning eller fortsætte en påbegyndt efterforskning. Dette kan f.eks.

være i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til

Side 2/4

domfældelse, eller hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,

omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til

sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt. Det kan

endvidere være i tilfælde, hvor en kendt mistænkt allerede er idømt en straf

for et forhold, der er begået efter det forhold, som begrunder den aktuelle

efterforskning, og hvor det skønnes, at den pågældende ikke vil blive idømt

yderligere straf eller alene en ubetydelig straf, hvis efterforskningen

fortsættes.

Justitsministeriet har endvidere den 27. februar 2025 besvaret spørgsmål nr.

517 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor Rigspolitiet til brug for

besvarelsen har anmodet alle politikredse om at oplyse, hvorvidt der er

medarbejdere, der har henvendt sig til ledelsen om politikredsens praksis

vedrørende prioriteringer, herunder henlæggelser, og hvordan

henvendelserne i så fald er håndteret. Politikredsenes svar fremgår af

besvarelsen, ligesom det fremgår, at Rigspolitiet har indledt en drøftelse

med politikredsene om politiets kommunikation om prioriteringer af

politiets ressourcer – både i forhold til borgere og medarbejdere. Rigspolitiet

vil have et skærpet ledelsesmæssigt fokus herpå.

Som jeg også har tilkendegivet flere gange, tager jeg den rejste kritik af

politiets sagsbehandling meget alvorligt. Flere af de stillede spørgsmål

lægger op til nogle mere dybdegående undersøgelser, som jeg nu har

igangsat i de undersøgelsesspor, der er iværksat. Jeg vil naturligvis dele

resultaterne af undersøgelserne med Folketinget.

For det første har jeg bedt Rigsadvokaten om at sørge for, at der foretages

en gennemgang og et kvalitetstjek af alle action cards og vejledninger om

henlæggelse af sager i samtlige politikredse. Politikredsene kommer til at

stille alt relevant materiale til rådighed for gennemgangen. Resultaterne af

Rigsadvokatens undersøgelse vil blive delt med Folketinget.

Jeg har derudover bedt Rigsadvokaten om, at der iværksættes en

tilsynsundersøgelse, hvor første fase af tilsynsundersøgelsen afsluttes inden

sommer

ferien. Den første fase af tilsynsundersøgelsen har fokus på sager om bl.a.

simpel vold, grov vold og voldtægt. Tilsynsundersøgelsen vil omfatte

samtlige politikredse. Resultaterne vil blive oversendt til Folketinget inden

sommerferien, og erfaringerne vil indgå i det videre arbejde med

forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiets og

Side 3/4

anklagemyndighedens økonomi. Anden fase af undersøgelsen vil omfatte

sager om grov økonomisk kriminalitet og menneskehandel og vil kunne

iværksættes efter sommerferien. De nærmere rammer for den anden fase vil

blive fastlagt, når undersøgelsens første fase er afsluttet.

Jeg har også noteret mig, at Rigsrevisionen – på baggrund af en anmodning

fra statsrevisorerne – er i gang med en undersøgelse af politiets praksis med

henlæggelser. Jeg bakker naturligvis op om, at statsrevisorerne har anmodet

Rigsrevisionen om at iværksætte en undersøgelse af politiets henlæggelse af

sager. Politiet og anklagemyndigheden kommer selvsagt til at stille alt

materiale til rådighed for Rigsrevisionen, herunder også alle action cards og

vejledninger, og vil i øvrigt bidrage fuldt ud til undersøgelsens

gennemførelse.

Jeg har endvidere bedt Justitsministeriet om at meddele Rigsrevisionen, at

jeg som minister meget gerne ser, at betjentene bliver spurgt om deres

opfattelse af sagen, og at jeg mener, at det vil være naturligt og rigtigt at

fore-

tage spørgeskemaundersøgelsen som led i den undersøgelse, som

Rigsrevisionen har igangsat på foranledning af statsrevisorerne.

Jeg forventer desuden, at politiets prioritering af sager bliver et centralt tema

under de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og

anklagemyndigheden. Jeg synes, at det er oplagt, at vi i den sammenhæng

på ny ser på styringen af politiet og anklagemyndigheden, og at vi i øvrigt

drøfter politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og ressourcer.

Det er drøftelser, som jeg ser frem til at have med Folketingets partier,

herunder at høre de konkrete forslag fra Folketingets partier til, hvordan vi

kan styrke politiet og anklagemyndigheden.

Side 4/4