Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3006829_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-04396
3687071
Besvarelse af spørgsmål nr. 880 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 880 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 880: Spm. om der er politikredse eller anklagemyndighed, der i perioden 2020-2025 har fået påtalt at have for store sagsbunker og besked om at gøre noget ved det
Spørgsmål nr. 880 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er politikredse eller
anklagemyndighed, der i perioden 2020-2025 har fået påtalt at
have for store sagsbunker og besked om at gøre noget ved det?
Ministeren bedes i givet fald redegøre for, hvilke politikredse og
om der har været en anbefaling om at lukke sager? Spørgsmålet
skal besvares senest 2 dage forud for besvarelsen af
samrådsspørgsmål AG.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet og Rigsadvokaten kan indledningsvis oplyse, at
straffesagsbehandlingen i politikredsene i perioden 2020 til
2025 har været bundet op på forskellige politisk fastsatte
målsætninger for politiet og anklagemyndigheden. Det
indebærer bl.a., at Rigspolitiets og Rigsadvokatens dialog med
politikredsene om straffesagsbehandlingen løbende har afspejlet
de til enhver tid gældende politisk prioriterede målsætninger.
1. I 2020 var der fastsat tre politiske målsætninger for
straffesagsbehandlingen
vedrørende
personfarlig
kriminalitet: et mål for reduktion i antallet af verserende
sager, et mål for den gennemsnitlige alder på de verserende
sager og et mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
2. I perioden 2021 til 2023 var der i Aftale om politiets og
anklagemyndighedens
økonomi
2021-2023
under
overskriften
”Mindre
sagsbunker
og
kortere
sagsbehandlingstid” fastsat syv politiske målsætninger for
straffesagsbehandlingen.
Fire
mål
vedrørte
sagsbeholdningernes størrelse (opgjort ekskl. sager om
færdsel, sager om melde-, opholds og underretningspligt
samt it-relateret økonomisk kriminalitet for så vidt angår
verserende anmeldelser uden sigtelse) og alder. Ét mål
vedrørte sagsbehandlingstiden for straffesager generelt, og
to mål vedrørte sagsbehandlingstiden for personfarlig
kriminalitet. For så vidt angår beholdningens størrelse var to
af målene henholdsvis en reduktion på 20 pct. af
beholdningen af anmeldelser uden sigtelse og en reduktion
på 30 pct. af beholdningen af sigtelser uden tiltale. Med
udgangspunkt i disse mål var der i en væsentlig andel af
politikredsene behov for reduktion af beholdningen af
anmeldelser og/eller sigtelser.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 880: Spm. om der er politikredse eller anklagemyndighed, der i perioden 2020-2025 har fået påtalt at have for store sagsbunker og besked om at gøre noget ved det
3. De aktuelt gældende politiske målsætninger for politiet og
anklagemyndigheden trådte i kraft 1. januar 2024 og består
af to sagsbehandlingstidsmål. Et mål for den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for alle straffesager (ekskl. ATK-sager
og sager om melde-, opholds- og underretningspligt) samt et
mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
afsoningssager.
Med udgangspunkt i ovenstående har Rigspolitiet og
Rigsadvokaten som overordnede myndigheder løbende fulgt
med i og haft dialog med alle politikredse om
straffesagsbehandlingen og opfyldelse af målsætningerne.
Rigspolitiets og Rigsadvokatens løbende dialog med
politikredsene i relation til sagsbeholdning havde således i 2020
et særligt fokus på personfarlig kriminalitet, mens der i 2021-
2023 var mere bred og generel opmærksomhed på de syv
fastsatte mål.
Fra og med 1. januar 2024 er størrelsen og alderen på
sagsbeholdningen ikke længere et politisk fastsat mål.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har dog, i samarbejde med
politikredsene, udarbejdet en række indikatorer for sund drift,
der ikke udgør mål, men fungerer som dialogredskab mellem
styrelsesniveau og politikredsene fra og med 2024. Blandt disse
indikatorer for sund drift er nogle, i tråd med de tidligere
politiske mål, fortsat relateret til sagsbeholdningerne, da det kan
være
en
indikator
for
fremtidig
stigning
i
sagsbehandlingstiderne. Dette skyldes, at en stigende
sagsbeholdning i en politikreds over en længere periode typisk
på sigt vil føre til længere sagsbehandlingstider.
Dialogen med de enkelte politikredse har de seneste år bl.a.
fundet sted kvartalsvist på såkaldte styringsmøder mellem den
enkelte politikreds, Rigspolitiet, Rigsadvokaten og den
relevante regionale statsadvokatur. Møderne omhandler
primært dels den økonomiske status for den pågældende
politikreds, dels opfyldelsen af de gældende politiske
målsætninger for straffesagsbehandlingen. Styringsmøderne
med politikredsene har således særligt fokus på
ressourceanvendelse og den overordnede opfyldelse af
straffesagsmålene, mens emner relateret til kvalitet og legalitet
i straffesagsbehandlingen i højere grad er et emne for
statsadvokaternes tilsyn med politikredsene.
Opfyldelsen af de politisk fastsatte målsætninger for
straffesagsbehandlingen påhviler den øverste ledelse i den
enkelte politikreds, der selvstændigt prioriterer indsatsen med
afsæt i de givne rammer inden for lovgivningen og de politisk
fastlagte mål, og i øvrigt under hensyntagen til driftssituationen,
personalesammensætningen, kriminalitetsudviklingen samt
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 880: Spm. om der er politikredse eller anklagemyndighed, der i perioden 2020-2025 har fået påtalt at have for store sagsbunker og besked om at gøre noget ved det
politikredsens tildelte ressourcer og den samlede
opgaveportefølje mv. Det er således også politikredsene, der
selv beslutter, hvordan en given problemstilling, som for
eksempel en stigende sagsbeholdning, bedst håndteres.
I de seneste år har særligt Københavns Politi, Fyns Politi,
Nordsjællands Politi og Østjyllands Politi haft særlige indsatser
for at nedbringe deres sagsbeholdning, om end stort set alle
politikredse har haft fokus på nedbringelsen af
sagsbehandlingstider mv. Flere af politikredsene har også
udarbejdet særskilte planer og tilrettelagt målrettede indsatser
for at opfylde de givne målsætninger.
For så vidt angår Østjyllands Politi blev det i 2022 besluttet, at
politikredsen, med udgangspunkt i de politiske målsætninger for
straffesagsbehandlingen, skulle udarbejde en plan for
nedbringelse
af
beholdningen
af
straffesager
og
sagsbehandlingstiden. Østjyllands Politis plan for nedbringelse
af sagsbeholdningen er sidenhen løbende blevet justeret af
politikredsen. Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Statsadvokaten i
Viborg er løbende blevet orienteret, herunder også i 2024, om
Østjyllands Politis indsats for nedbringelse af beholdningen af
straffesager og sagsbehandlingstiden ved bl.a. de løbende
styringsmøder
mellem
politikredsen,
Rigspolitiet,
Rigsadvokaten og Statsadvokaten i Viborg. Politikredsens
prioritering af ressourcer til straffesagsområdet samt
politikredsens visitering og prioritering af sager, herunder at der
i forbindelse med afgørelse af sager tages stilling til
henlæggelse, har indgået som elementer heri.
Samlet set har Rigspolitiet, Rigsadvokaten og de regionale
statsadvokater således i perioden været i løbende dialog med
politikredsene, inkl. den lokale anklagemyndighed, om
sagsbehandlingstider og sagsbeholdninger, herunder om
kredsenes indsats for at leve op til de politiske målsætninger.”
Side 4/4