Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3016047_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. maj 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2025-04335
3685580
Besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Emil T. H. Thomsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 858: Spm. om redegørelse for indholdet af den rapport, der omtales i artiklen De skyder rivaler, banker kvinder og undergraver staten. Mørklagt politirapport afslører, hvordan kriminelle klaner opererer, Berlingske, den 30. marts 2025
Spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for indholdet af den rapport, der
omtales i artiklen ”De skyder rivaler, banker kvinder og
undergraver staten. Mørklagt politirapport afslører, hvordan
kriminelle klaner opererer”, Berlingske, den 30. marts 2025? Vil
ministeren desuden redegøre for, hvilke konkrete bånd der
findes mellem svenske klanfamilier og kriminelle klanfamilier i
Danmark? Vil ministeren endelig oplyse, hvornår Politiets
redegørelse om kriminelle familieklaner forventes at foreligge i
Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet er bekendt med den
omtalte rapport. Den er udarbejdet af svensk politi og er
klassificeret som hemmelig. Rigspolitiet har derfor ikke
mulighed for nærmere at redegøre for indholdet af rapporten.
For at styrke politikredsenes mulighed for lokalt at håndtere
udfordringen med familier, der er præget af kriminalitet, er
Rigspolitiet i færd med at udarbejde et nationalt overblik over,
hvilke familier der er relevante for politiet at være særligt
opmærksom på. Rigspolitiet har tidligere oplyst, at det nationale
overblik forventedes at være færdiggjort i løbet af 1. kvartal
2025. Arbejdet hermed er imidlertid forsinket, men vil blive
færdiggjort inden udgangen af april måned 2025. Det endelige
nationale overblik foreligger således ikke, og derfor kan
Rigspolitiet ikke på nuværende tidspunkt udtale sig nærmere
om, hvorvidt overblikket vil kunne bruges til at afdække
eventuelle forbindelser mellem danske og svenske kriminelle
familier/klaner.”
Jeg har bedt mit embedsværk om i samarbejde med Rigsadvokaten og
Rigspolitiet om at undersøge, hvordan indsatsen mod kriminelle familier og
klaner kan skærpes, og jeg forventer på den baggrund at kunne fremsætte
initiativer senere i år. Vi vil i den forbindelse se på, på hvilken måde
Rigspolitiets overblik kan spille ind i de initiativer, vi planlægger i
regeringen.
Side 2/2