Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3015082_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. maj 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-04248
3683729
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 851 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 851 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om at bede Retslægerådet redegøre for mere generelt (og ikke sagsafhængigt), det normalt ville kunne tillægges en vægt, at et varetægtssurrogat i et enkeltmandstilbud var forløbet ok, således at en anbefaling ville kunne være en fortsat placering et sådant sted
Spørgsmål nr. 851 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del - spm.
764 bede Retslægerådet redegøre for mere generelt (og ikke
sagsafhængigt), om det normalt ville kunne tillægges en vægt,
at et varetægtssurrogat i et enkeltmandstilbud var forløbet ok,
således at en anbefaling ville kunne være en fortsat placering et
sådant sted? Spørgsmålet skal besvares senest 2 dage forud
for besvarelsen af samrådsspørgsmål N.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”Retslægerådet foretager sin lægefaglige vurdering på baggrund
af et helhedsbillede ud fra sagens forelagte akter, herunder de
lægelige oplysninger og eventuelle retspsykiatriske erklæringer.
I sager, hvor anklagemyndigheden anmoder om en udtalelse om
sigtedes/tiltaltes mentale tilstand og sanktionsforslag, vurderer
Retslægerådet som det første, om den pågældende ud fra en
lægefaglig vurdering er omfattet af persongruppen i
straffelovens § 16 eller § 69, dvs. om den pågældende var/er
sindssyg, mentalt retarderet eller i en tilstand ligestillet hermed
mv. Hvis det er tilfældet, vurderer rådet herefter, om en
særforanstaltning er formålstjenlig til at forebygge yderligere
lovovertrædelser.
Retslægerådets anbefalinger tager som det klare udgangspunkt
afsæt i de særforanstaltninger, der fremgår af
Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende kriminelle,
senest af 1. april 2025.
Retslægerådet er ikke bundet af Rigsadvokatmeddelelsen. Det
vil sige, at rådet kan anbefale en anden foranstaltning end de
foranstaltninger, der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, hvis
det konkret vurderes formålstjenligt til forebyggelse af
yderligere lovovertrædelser.
Rådets anbefaling til foranstaltning beror på hensynet til den
tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet til den
pågældendes omgivelser, herunder om den pågældende
vurderes at kunne udgøre en potentiel fare for omgivelserne, og
hvordan risikoen for fremtidig personfarlig adfærd bedst
forebygges.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om at bede Retslægerådet redegøre for mere generelt (og ikke sagsafhængigt), det normalt ville kunne tillægges en vægt, at et varetægtssurrogat i et enkeltmandstilbud var forløbet ok, således at en anbefaling ville kunne være en fortsat placering et sådant sted
Retslægerådet foretager et lægefagligt skøn på baggrund af det
materiale, der er forelagt for rådet. Eventuelle oplysninger om,
hvordan en varetægtsfængsling i surrogat er forløbet, vil blive
inddraget i rådets samlede vurdering.
Det er i sidste ende domstolene der afgør om og i givet fald
hvilken særforanstaltning, den tiltalte skal idømmes. Det er
således også domstolene, som beslutter, i hvilket omfang
Retslægerådets udtalelse skal indgå ved afgørelse af sagen.”
Side 3/3