Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3015040_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. maj 2025
HR-kontoret
Klara Seirup Særkjær
2025-04260
3683837
Besvarelse af spørgsmål nr. 836 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 836 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 836: Spm. om, hvis skadevolder er ansat i samme politikreds, som den betjent der er kommet til skade og/eller ægtefælle eller andre pårørende til den tilskadekomne betjent, om der er et beredskab for, hvordan man håndterer det i forhold til den ansatte selv og dennes kollegaer, men også i forhold til den tilskadekomnes familie?
Spørgsmål nr. 836 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om, hvis skadevolder er ansat i
samme politikreds, som den betjent der er kommet til skade
og/eller ægtefælle eller andre pårørende til den tilskadekomne
betjent, om der er et beredskab for, hvordan man håndterer det i
forhold til den ansatte selv og dennes kollegaer, men også i
forhold til den tilskadekomnes familie? Der henvises til artiklen
”Betjent alvorlig tilstand. Ramt af vådeskud fra kollega”,
Avisen Danmark, den 7. november 2024.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet arbejder efter ”Vejledning
om håndtering af svært tilskadekomne og dødsfald i tjenesten
eller som følge af arbejdets forhold uden for tjenesten”,
når der
sker en alvorlig hændelse. Vejledningskonceptet beskriver og
tydeliggør centrale retningslinjer for bl.a. håndtering af svært
tilskadekomne i tjenesten og giver et overblik over processer og
instruktion til relevante parter.
Vejledningskonceptet indeholder bl.a. informationer og proces
for orientering om svært tilskadekomne til bl.a. pårørende og
andre relevante. Det følger således af vejledningskonceptet, at
når en medarbejder er kommet svært til skade, udpeger
hændelseskredsen
to
kontaktpersoner
(hhv.
en
ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant), som er
bindeled
mellem
hændelseskredsen
og
den
tilskadekomne/dennes pårørende.
Det følger ligeledes af vejledningskonceptet, at der nedsættes en
planlægningsstab til varetagelse af de administrative opgaver i
forbindelse med en svært tilskadekommen.
Konceptet tager ikke særskilt stilling til en situation, hvor
skadevolder også er ansat i politiet, men i tilfælde heraf vil dette
naturligvis indgå som et vigtigt parameter i håndteringen.”
Side 2/2