Spørgsmål nr. 834 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder politiet har for
at hjælpe en tilskadekommen betjents familie, f.eks. en partner,
børn, egne forældre og/eller søskende, med psykologhjælp? Der
bedes oplyst, hvor megen hjælp, man i givet fald er berettiget
til. Der henvises til artiklen ”Betjent alvorlig tilstand. Ramt af
vådeskud fra kollega”, Avisen Danmark, den 7. november
2024.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiets nuværende ordning for
psykologiske støttetiltag alene omfatter nuværende ansatte. Det
betyder, at pårørende til tilskadekomne medarbejdere må søge
psykologbistand i privat regi via egen læge, forsikring eller
lignende.
Politiets
ordning
for
socialfaglig
støtte,
dvs.
koordineringsbistand, processtøtte mv. i forhold til aktører
involveret efter en alvorlig tilskadekomst i tjenesten, er bredere
og omfatter både nuværende ansatte, tidligere ansatte og deres
pårørende.
Rigspolitiet kan hertil oplyse, at ansatte i politiet i forbindelse
med psykiske belastninger i tjenesten vil blive tilbudt
psykologisk støtte i form af individuelle støttesamtaler.
Rammen for psykologisk støtte er i udgangspunktet 3-5
individuelle samtaler. En ægtefælle kan deltage i en
psykologsamtale med den tilskadekomne, hvis det vurderes at
være gavnligt for den tilskadekomne. Dette kan aftales direkte
med den tilknyttede psykolog. Det bemærkes, at der inden for
de seneste 5 år
−
i ganske få tilfælde og i forbindelse med meget
alvorlig tilskadekomst af medarbejdere
−
helt ekstraordinært er
tilbudt 1-2 krisehåndterende psykologsamtaler med en enkelt
pårørende.”
Jeg vil afslutningsvis bemærke, at en hændelse som den i november gør stort
indtryk på mig. Justitsministeriet arbejder – i samarbejde med Rigspolitiet
– løbende på forslag til forbedringer af, hvad der kan gøres i tilfælde, hvor
en politibetjent har pådraget sig skader som følge af arbejdet. Hvilke tiltag
der konkret skal iværksættes, herunder eventuelle tiltag i forhold til
pårørende til en tilskadekommen betjent, vil være noget, der bør indgå i en
Side 2/3