Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3015051_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. maj 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Simone Athene Rahbek
2025-04289
3684206
Besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om, hvad enhedsprisen er for en retspsykiatrisk erklæring på baggrund af en mentalundersøgelse af en sigtet i en straffesag inkl. overhead-udgifter og herunder kompensation for merudgift i tilfælde, hvor observanden udebliver?
Spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad enhedsprisen er for en
retspsykiatrisk erklæring på baggrund af en mentalundersøgelse
af en sigtet i en straffesag inkl. overheadudgifter og herunder
kompensation for merudgift i tilfælde, hvor observanden
udebliver? Hvis enhedsprisen varierer på tværs af
retspsykiatriske afdelinger eller som følge af andre varierende
forhold, oplys gerne alle relevante enhedspriser.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende mentalundersøgelser i Østdanmark,
der har oplyst følgende:
”Som udgangspunkt foretages mentalundersøgelser ambulant.
Såfremt det findes påkrævet, kan en mentalundersøgelse dog
også foretages under indlæggelse. Dette sker i givet fald efter
retskendelse. Udgifter til mentalundersøgelser under
indlæggelse afholdes af regionerne.
Rigsadvokaten kan oplyse, at ambulante mentalundersøgelser
for politikredsene på Sjælland, Lolland-Falster og for National
enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i Østdanmark udføres af
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, der administrativt
hører under Rigsadvokaten.
Retspsykiatrisk Klinik har et selvstændigt driftsbudget, inden
for hvilket de udgifter, der er forbundet med undersøgelserne,
afholdes. Inden for dette budget foretager klinikken også visse
andre opgaver end ambulante mentalundersøgelser, men
mentalundersøgelserne udgør den helt overvejende del af
klinikkens aktiviteter. Klinikken afsluttede i 2024 i alt 376
mentalundersøgelser, heraf 306 sager, der er endt med en
mentalerklæring, og 70 sager, der grundet gentagne
udeblivelser, er afsluttet uden erklæring.
Klinikken har i 2024 registreret godt 85 pct. af det samlede
tidsforbrug på aktivitetskoden vedrørende mentalundersøgelser.
Aktivitetskoden
indeholder
medgået
tid
til
1)
mentalundersøgelser, der resulterer i en mentalerklæring, 2)
mentalundersøgelser, der ender uden mentalerklæring og 3)
mentalundersøgelser, der verserer. Det bemærkes, at der i 2024
på baggrund af vakancer hos Retspsykiatrisk Klinik er blevet
afsluttet færre mentalundersøgelser, hvilket påvirker den
gennemsnitlige enhedspris.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om, hvad enhedsprisen er for en retspsykiatrisk erklæring på baggrund af en mentalundersøgelse af en sigtet i en straffesag inkl. overhead-udgifter og herunder kompensation for merudgift i tilfælde, hvor observanden udebliver?
Rigsadvokaten har med udgangspunkt i det samlede
ressourceforbrug, der er registreret under aktivitetskoden for
mentalundersøgelser, opgjort gennemsnitsprisen på en færdig
mentalerklæring i 2024 til 46.092 kr. (2025-pl). Beløbet er
inklusiv overhead samt eksempelvis medgået tid ved
udeblivelser og verserende undersøgelser.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet vedrørende mentalundersøgelser i
Vestdanmark og på Bornholm, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene betaler regionerne en
fast takst for ambulante mentalundersøgelser i Vestdanmark og
Bornholm.
I Vestdanmark udføres mentalundersøgelserne i de
retspsykiatriske centre i regionerne, mens firmaet MV Medical
Consultant står for udfærdigelsen af mentalundersøgelser på
Bornholm. På Bornholm var enhedsprisen for en
mentalundersøgelse i 2024 på 41.120 kr. (2025-pl). For
kredsene i Vestdanmark var enhedsprisen for en
mentalundersøgelse i 2024 på 44.077 kr. (2025-pl). Alle
enhedspriser er inklusive overheadudgifter, herunder
kompensation for merudgift i tilfælde, hvor observanden
udebliver.”
Side 3/3