Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3012007_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. april 2025
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2025-04059
3679633
Besvarelse af spørgsmål nr. 816 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 816 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 816: Spm. om straffereglerne for butikstyveri, herunder straframmer, normal straf og den seneste retspraksis på området
Spørgsmål nr. 816 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for straffereglerne for butikstyveri,
herunder straframmer, normal straf og den seneste retspraksis
på området?”
Svar:
1.
Efter straffelovens § 276, 1. pkt., straffes for tyveri den, som uden
besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles en
energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til
frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk
øjemed, jf. straffelovens § 276, 2. pkt.
Efter straffelovens § 276 a straffes for indbrudstyveri den, som uberettiget
skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager
en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved
dens tilegnelse. Om afgrænsningen mellem straffelovens § 276 og § 276 a
henvises til forarbejderne til lov nr. 1680 af 26. december 2017, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 34 som fremsat, side 4 og 5.
Der eksisterer ikke en selvstændig bestemmelse om butikstyveri i
straffeloven. Sager om butikstyveri henføres i praksis – med mindre der er
tale om et indbrud – under straffelovens § 276 om tyveri.
Strafferammen for tyveri og indbrudstyveri fremgår af straffelovens §§ 285-
287. Udgangspunktet er en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6
måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt. Straffen kan stige til fængsel
indtil 6 år efter straffelovens § 286, stk. 1, hvis lovovertrædelsen er af særligt
grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, fordi
lovovertrædelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af
våben m.v., på grund af det stjålnes værdi m.v., på grund af den systematiske
eller organiserede karakter eller antallet af begåede lovovertrædelser.
Efter straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., er straffen bøde, hvis
lovovertrædelsen er af mindre strafværdighed på grund af de
omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, genstandenes værdi eller
det lidte formuetabs størrelse eller af andre grunde. Straffen kan i øvrigt
under formildende omstændigheder bortfalde, jf. straffelovens § 287, stk. 1,
2. pkt.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 816: Spm. om straffereglerne for butikstyveri, herunder straframmer, normal straf og den seneste retspraksis på området
3012007_0003.png
Straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., blev moderniseret sprogligt ved lov nr.
53 af 28. januar 2025 for at give mulighed for i bemærkningerne til
lovforslaget at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter
bestemmelsen. Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2024-25,
tillæg A, L 100 som fremsat, side 12, forudsættes det, at der sker en
forhøjelse af bødestraffen for butikstyveri og andre tyverier i
førstegangstilfælde, således at der i førstegangstilfælde fastsættes en bøde i
overensstemmelse med taksterne i nedenstående oversigt.
Værdi
af
det
(udsalgsprisen)
< 1.000 kr.
stjålne Nye
bødetakster
(førstegangstilfælde)
Bøde svarende til det dobbelte af det
stjålnes værdi, dog mindst 1.000 kr.
Beløbet oprundes til det nærmeste
beløb deleligt med 100 kr.
2.500 kr.
4.000 kr.
5.000 kr.
6.000 kr.
7.000 kr.
8.000 kr.
9.000 kr.
1.000 kr. – 1.499 kr.
1.500 kr. – 2.999 kr.
3.000 kr. – 3.999 kr.
4.000 kr. – 4.999 kr.
5.000 kr. – 5.999 kr.
6.000 kr. – 6.999 kr.
7.000 kr. – 7.999 kr.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten bemærker indledningsvis, at bødestraffen for
butikstyveri efter straffelovens § 287, stk. 1, blev skærpet den 1.
februar 2025, jf. lov nr. 53 af 28. januar 2025. Det fremgår af
forarbejderne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2024-25,
tillæg A, L 100 som fremsat, pkt. 2.3.2., at der med
lovændringen ikke er tilsigtet andre ændringer af bestemmelsen.
Lovændringen indebærer således ikke en ændring af
grænseområdet for, hvornår der for butikstyveri fastsættes en
bødestraf efter § 287, stk. 1, eller frihedsstraf efter straffelovens
§ 285, stk. 1. Retspraksis forud for lovændringen vil derfor
fortsat være relevant til belysningen af, hvornår domstolene
fastsætter en frihedsstraf for butikstyveri.
Straffen for butikstyveri efter straffelovens § 276 fastsættes efter
straffelovens § 285, medmindre forholdet er af særlig grov
Side 3/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 816: Spm. om straffereglerne for butikstyveri, herunder straframmer, normal straf og den seneste retspraksis på området
beskaffenhed, jf. § 286, stk. 1, eller forholdet er mindre
strafværdigt, jf. § 287. Ved tyverier, hvor det stjålnes værdi
overstiger 8.000 kr., fastsættes straffen som udgangspunkt som
en frihedsstraf efter straffelovens § 285, stk. 1.
Det bemærkes, at det i almindelighed vil bero på en konkret
vurdering af samtlige omstændigheder i en sag, hvorvidt
straffen skal fastsættes som en friheds- eller bødestraf.
Som eksempler på grænseområdet for butikstyverier henført
under henholdsvis straffelovens § 285, stk. 1, og § 287, stk. 1,
kan der henvises til følgende domme:
-
Vestre Landsrets dom af 5. februar 2024, gengivet i
TfK2024.25V, hvor fire butikstyverier begået i februar
2023 for et samlet udbytte på ca. 850 kroner blev henført
under straffelovens § 285, stk. 1, således at straffen blev
fastsat til fængsel i 30 dage på grund af tiltaltes mange
forstraffe og hurtige recidiv. Det fremgår af landsrettens
præmisser, at den tiltalte siden 2013 var straffet 19 gange
for tyveri, herunder 9 gange siden 2020.
Østre Landsrets dom af 3. februar 2020, gengivet i
TfK2020.569Ø, hvor to tiltalte, der var polske
statsborgere, blev idømt 30 dages fængsel og udvist med
et indrejseforbud i 6 år, for at have stjålet varer i en butik
for ca. 4.000 kr. under anvendelse af en ”russerpose”.
Vestre Landsrets dom 27. august 2018, gengivet i
TfK2018.1225/2V, hvor en tiltalt blev idømt 30 dages
betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste i 40
timer for at have begået butikstyveri i forening med en
anden person i en tøjforretning ved at have stjålet tøj til
en samlet værdi af 3.519 kr. under anvendelse af en
”russerpose”.
Vestre Landsrets dom af 8. august 2013, gengivet i
TfK2013.1003/2V, hvor tiltalte blev idømt 30 dages
fængsel for at have begået butikstyverier for 1.239 kr.
Uanset det stjålnes relativt beskedne værdi, og at det
stjålne kunne tilbageleveres, blev forholdene henført
under straffelovens § 285, stk. 1, idet tiltalte var massivt
forstraffet for berigelseskriminalitet, der var tale om
butikstyverier i to tilfælde, og tyverierne var begået
under afsoning/udslusning.
Østre Landsrets dom af 29. november 2007, gengivet i
TfK2008.138/2Ø, hvor tiltalte blev idømt 30 dages
fængsel for at have begået butikstyveri for 38,95 kr.
Tiltalte var tidligere gentagne gange straffet for
berigelseskriminalitet og havde hurtig recidiv.
Østre Landsrets dom af 4. februar 2005, gengivet i
TfK2005.298Ø, hvor tiltalte blev idømt 5 måneders
fængsel for at have begået fire butikstyverier til en
-
-
-
-
-
Side 4/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 816: Spm. om straffereglerne for butikstyveri, herunder straframmer, normal straf og den seneste retspraksis på området
-
-
samlet værdi på ca. 1.500 kr. Forholdene blev henført til
straffelovens § 285, stk. 1, idet tiltalte tidligere adskillige
gange var straffet for tyveri, og at det nu pådømte var
begået ganske kort tid efter løsladelse efter afsoning af
en dom for tyveri.
Østre Landsrets dom af 27. oktober 2004, gengivet i
TfK2005.65Ø, hvor tiltalte blev idømt fire dagbøder a
150 kr. for at have stjålet varer i en butik for ca. 70 kr.
Tiltalte var tidligere idømt 50 dages betinget fængsel
med vilkår om samfundstjeneste for tyveri mv. samt
havde vedtaget et bødeforelæg for tyveri. Landsretten
fandt, at tiltalte ikke var så massivt forstraffet, at tiltalte
på trods af det stjålnes ringe værdi og omstændighederne
ved handlingen burde straffes med fængsel. Forholdet
blev henført under straffelovens § 287, stk. 1.
Østre Landsrets dom af 20. december 2000, gengivet i
TfK2001.177/1Ø, hvor tiltalte blev idømt 6 dagbøder a
150 kr. for i to tilfælde at have stjålet varer til en samlet
værdi af ca. 460 kr. Tiltalte var fire gange tidligere
straffet for blandt andet butikstyverier. Landsretten
fandt, at under hensyn til omfanget af de forhold, som
tiltalte tidligere var straffet for, til den tid, der var gået
fra den seneste forstraf, og indtil de nu pådømte forhold
blev begået, og til de nu stjålne genstandes beskedne
værdi, at forholdene kunne henføres under straffelovens
§ 287, stk. 1.”
Side 5/5