Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3011787_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. april 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-03919
3675381
Besvarelse af spørgsmål nr. 813 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 813 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om kommentar til artiklen Da hun opdagede, at han havde filmet hende i skjul, gik hun i chok, fra Echo.TV2.dk, den 23. april 2025
Spørgsmål nr. 813 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Da hun opdagede, at han
havde filmet hende i skjul, gik hun i chok”, fra Echo.TV2.dk,
den 23. april 2025? Vil ministeren desuden redegøre for, om
ministeren vurderer, at ofre for digitale krænkelser stilles
ringere end ofre for andre forbrydelser, idet ofre for digitale
krænkelser ofte først får kendskab til forbrydelsen langt senere,
og derfor er der større risiko for, at forældelsesfristen er udløbet
i denne type af sager? Vil ministeren herudover redegøre for,
om regeringen ønsker at ændre lovgivningen, så
forældelsesfristen for digitale krænkelser gælder fra det
tidspunkt, hvor man som offer bliver bekendt med materialet og
forbrydelsen?”
Svar:
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ser med meget stor alvor på
seksuelle krænkelser. Kvindens beretning i den artikel, der er omtalt i
spørgsmålet, gør dybt indtryk på mig.
Udgangspunktet efter straffeloven er, at forældelsesfristens længde
afhænger af strafferammen for den pågældende lovovertrædelse, og at
forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed er
ophørt. For en række lovovertrædelser, som er begået mod personer under
18 år, er der fastsat særlige regler, som sikrer en længere forældelsesfrist, så
det fortsat er muligt at gøre strafansvar gældende mod gerningspersonen,
selv om offeret først er i stand til at anmelde forholdet, efter at den
pågældende er blevet voksen. Derudover er det sådan, at overtrædelser af
straffelovens bestemmelser om bl.a. incest og voldtægt ikke forældes, hvis
overtrædelsen er begået mod en person under 18 år.
Forældelsesfrister i straffesager er almindelige, bl.a. fordi sagerne bliver
sværere at opklare, jo længere tid der går. Bevisbyrden bliver sværere at
løfte, og risikoen for forkerte afgørelser bliver større. Det gælder også, selv
om der er eksempelvis er videomateriale i en sag, da sådanne beviser
sjældent kan stå alene i straffesager.
Der er altså gode retssikkerhedsmæssige grunde til, at vi har
forældelsesfrister, og eventuelle ændringer af forældelsesfristerne kræver
derfor grundige overvejelser. Jeg er dog naturligvis altid åben over for at
drøfte det med Folketingets partier, hvis der måtte være et ønske om det.
Side 2/2