Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3006494_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. april 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-03926
3675696
Besvarelse af spørgsmål nr. 812 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 812 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, hvornår ministeren tilsyneladende først blev bekendt med udtrykket vaske sager
Spørgsmål nr. 812 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Politibetjente står frem
med navn og ansigt: 'Vi lyver for borgerne'”, DR.dk, den 23.
april 2025.”
Svar:
1.
Det gør stort indtryk på mig, når betjente stiller sig frem og fortæller om
deres oplevelser af politiets prioriteringer, og det er derfor vigtigt for mig at
få kortlagt problemstillingen grundigt.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen – som led i undersøgelse af
henlæggelse af sager i politiet og efter opfordring fra statsrevisorerne – har
overvejelser om at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt betjente.
Jeg har derfor bedt Justitsministeriet om at meddele Rigsrevisionen, at jeg
som minister meget gerne ser, at betjentene bliver spurgt om deres opfattelse
af sagen, og at jeg mener, at det vil være naturligt og rigtigt at foretage
spørgeskemaundersøgelsen som led i den undersøgelse, som Rigsrevisionen
har igangsat på foranledning af statsrevisorerne. Jeg vil dog samtidig gerne
understrege, at jeg – som jeg også tidligere har givet udtryk for – generelt
har meget stor tillid til såvel politiets ledelse som vores politifolk rundt om
i landet, som jeg ved knokler hårdt for at sikre vores tryghed.
I lyset af den seneste tids kritik af politiets prioritering af sager har jeg
desuden bedt Rigsadvokaten om at sørge for, at der foretages en
gennemgang og et kvalitetstjek af alle action cards og vejledninger om
henlæggelse af sager i samtlige politikredse, ligesom jeg har bedt
Rigsadvokaten om at iværksætte en tilsynsundersøgelse i forhold til politiets
praksis om henlæggelser. Den første fase af denne undersøgelse skal være
afsluttet inden sommerferien.
Jeg forventer desuden, at politiets prioritering af sager bliver et centralt tema
under de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og
anklagemyndigheden. Jeg synes, at det er oplagt, at vi i den sammenhæng
på ny ser på styringen af politiet og anklagemyndigheden, og at vi i øvrigt
drøfter politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og ressourcer.
Det er drøftelser, som jeg ser frem til at have med Folketingets partier, og
jeg glæder mig til at høre konkrete forslag fra Folketingets partier til,
hvordan vi kan styrke politiet og anklagemyndigheden.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, hvornår ministeren tilsyneladende først blev bekendt med udtrykket vaske sager
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ikke kan genkende
det billede, som artiklen tegner af politikredsens sagsbehandling
af straffesager om økonomisk kriminalitet.
Østjyllands Politi modtager årligt tusindvis af anmeldelser og
må for at sikre, at der sker den rette prioritering af
politikredsenes ressourcer – bl.a. i lyset af den samlede aktuelle
opgavemængde i politikredsen – prioritere skarpt. Denne
prioritering sker selvsagt inden for lovens rammer.
I de situationer, hvor Østjyllands Politi på baggrund af en
konkret vurdering af den enkelte sag og politikredsens samlede
ressourcesituation beslutter ikke at indlede en efterforskning af
et anmeldt strafbart forhold, træffer politikredsen en afgørelse,
som indeholder en begrundelse og en vejledning til borgeren om
muligheden for at klage over afgørelsen til statsadvokaten.
Østjyllands Politi har herudover et ledelsesmæssigt fokus på, at
politikredsens prioriteringer kommunikeres til medarbejderne
på en hensigtsmæssig måde, og at der løbende generelt
forventningsafstemmes herom med de relevante sektioner samt
med den enkelte medarbejder i forbindelse med konkret
sagsbehandling.
Østjyllands Politi har afslutningsvis oplyst, at politikredsen
årligt behandler et meget stort antal straffesager, og at der i den
forbindelse kan ske enkeltstående fejl i sagsbehandlingen.
Politikredsen bestræber sig på at rette op og lære i tilfælde af
konkrete fejl.”
Side 3/3