Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3006594_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. april 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-03858
3672967
Besvarelse af spørgsmål nr. 806 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 806 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da besvarelsen indeholder oplysninger om politiets
efterforskning af en verserende straffesag.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 807: Spm. om hvordan Østjyllands Politi kan afvise to sager, hvor gerningsmanden befinder sig i Danmark
Spørgsmål nr. 806 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hver af sagerne omtalt i REU alm.
del – bilag 181 (Internt), herunder status på sagerne, og hvornår
der kan ventes svar fra Statsadvokaten på baggrund af
klagerne.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi for så vidt angår den ene af de konkrete
sager med journalnummer 01LC-76151-09593-24.
Østjyllands Politi har om den konkrete sag oplyst, at Rønde
Sparekasse den 3. september 2024 indgav anmeldelse til
Nationalt Center for It-kriminalitet (NCIK) om databedrageri.
NCIK videresendte den 19. september 2024 anmeldelsen til
Sydøstjyllands Politi, som efterfølgende den 30. september
2024 sendte anmeldelsen til Østjyllands Politi med henvisning
til, at den konto, hvortil overførslerne var foretaget, var
registreret til en person med bopæl i Østjyllands Politis
politikreds.
Det fremgår af anmeldelsen, at Rønde Sparekasse havde
modtaget anmodning fra tre andre pengeinstitutter om
standsning og tilbageførsel af tre transaktioner. De tre
transaktioner havde en samlet værdi på ca. 47.000 kr. og var alle
indgået på samme konto i Rønde Sparekasse. Dele af de tre
transaktioner var blevet tilbageholdt på anmeldelsestidspunktet,
mens andre dele af transaktionerne var blevet overført videre til
konti i andre pengeinstitutter.
Østjyllands Politi traf den 6. december 2024 afgørelse om ikke
at indlede en efterforskning af den anmeldte sag, jf.
retsplejelovens § 749, stk. 1.
Politikredsen har ved afgørelsen vurderet, at indledning af
efterforskning i den konkrete sag ikke står i et rimeligt forhold
til sagens karakter og alvor, når der også skal tages højde for den
samlede, mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets
ressourcer. Østjyllands Politi har i afgørelsen oplyst, at
gennemførelsen af sagen om databedrageri vil kræve, at der
gennemføres en række efterforskningsskridt, som er oplistet i
afgørelsen. Endvidere har Østjyllands Politi i afgørelsen lagt
vægt på, at oplysninger om kontohaver i den anmeldte type
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 807: Spm. om hvordan Østjyllands Politi kan afvise to sager, hvor gerningsmanden befinder sig i Danmark
sager erfaringsmæssigt ikke fører til identifikation af den
egentlige gerningsperson, idet kontohavers identitet ikke er
identisk med gerningspersonen, der som oftest søger at skjule
sin identitet ved brug af f.eks. selskaber, stråmænd eller muldyr,
samt at politiet i lignende sager erfaringsmæssigt ikke har
kunnet identificere gerningspersonen, idet gerningspersonen
typisk slører sin færden gennem falske identiteter,
telefonnumre, e-mailadresser og IP-adresser m.v.
Anmelderen blev vejledt om muligheden for at påklage
politikredsens afgørelse til Statsadvokaten i Viborg. Afgørelsen
ses efter Østjyllands Politis oplysninger ikke at være påklaget.
Østjyllands Politi har endvidere generelt oplyst, at politikredsen
i forbindelse med henlæggelse af straffesager altid foretager en
konkret vurdering, herunder i forhold til, om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder vurderes realistisk, at
en efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en
eller flere personer vil blive sigtet. Det vurderes tillige, om
sagens gennemførelse må antages at ville medføre
vanskeligheder, omkostninger eller sagsbehandlingstider, som
ikke står i et rimeligt forhold til sagens betydning og den straf,
der i givet fald kan forventes idømt. I denne vurdering indgår
tillige en vurdering af den mest hensigtsmæssige anvendelse af
politiets ressourcer.”
Side 3/3