Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3007508_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-03872
3672925
Besvarelse af spørgsmål nr. 805 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 805 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF), Mette Thiesen
(DF), Betina Kastbjerg (DD) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om rigspolitichefen aldrig har hørt begrebet vask af politisager før mediernes omtale heraf i januar 2025
Spørgsmål nr. 805 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 20. marts 2025
om ”vask” af politisager oplyse, om rigspolitichefen aldrig har
hørt begrebet ”vask” af politisager før mediernes omtale heraf i
januar 2025?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det er Rigspolitiets umiddelbare forståelse, at udtrykket “at
vaske sager” – sådan som det er blevet fremstillet i DR’s
dækning – anvendes om et fænomen, hvor politiet i strid med
lovgivningen systematisk og usagligt henlægger sager, herunder
undlader at foretage efterforskningsskridt, der burde være
foretaget.
Rigspolitiet har på baggrund af udtalelser fra politikredsene ikke
grund til at tro, at generelt usaglig og muligvis retsstridig
sagsbehandling indgår i politikredsenes ledelsesmæssige
prioriteringer, herunder som en strategi med henblik på at få
nedbragt sagsbunker eller sagsbehandlingstider.
Udtrykket ”at vaske sager” ses imidlertid at blive forstået og
anvendt på forskellige måder, herunder til at beskrive den
situation, hvor en polititjenestemand på et sagligt grundlag
udøver et fagligt skøn ved f.eks. at give en påtale i stedet for en
sigtelse, at henvise borgeren til en anden myndighed i de
tilfælde, hvor en sag ikke hører under politiets kompetence, eller
at indstille efterforskningen ud fra en samlet vurdering af
efterforskningsmæssige,
proportionalitetsmæssige
og
ressourcemæssige hensyn. Rigspolitiet finder, at muligheden for
at udøve et sådant legitimt skøn er en nødvendig del af den
enkelte polititjenestemands råderum, ligesom det er helt
grundlæggende for politiets daglige opgaveløsning, herunder
prioriteringen af sager.
Rigspolitiet er bekendt med, at politikredsene dagligt foretager
prioriteringer af sager med henblik på at sikre, at politiet så vidt
muligt anvender ressourcerne mest hensigtsmæssigt.
Prioriteringen skal naturligvis altid ske inden for retsplejelovens
rammer.
Politiet er generelt tillagt et bredt skøn i forhold til at vurdere,
om der skal indledes en efterforskning, og i givet fald hvilke
efterforskningsskridt der er nødvendige. Politiet vil skulle
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om rigspolitichefen aldrig har hørt begrebet vask af politisager før mediernes omtale heraf i januar 2025
foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.
kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang. Der
vil ligeledes kunne lægges vægt på hensynet til den mest
hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og om
sagens
gennemførelse
vil
medføre
vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt.
Den overordnede prioritering af straffesager fastlægges af
politikredsenes øverste ledelser i lyset af politikredsens samlede
opgaveportefølje og tager bl.a. afsæt i de givne rammer inden
for lovgivningen og de politisk fastlagte mål for
straffesagsbehandlingen.
Politiets prioriteringer er ikke statiske. De flytter sig over tid, og
de påvirkes ud over omstændighederne i den enkelte sag også af
udviklingen
i
kriminalitetsbilledet,
i
politiets
efterforskningsmuligheder, i det generelle opgavepres og i de til
rådighed værende ressourcer.
Det er derfor efter Rigspolitiets opfattelse relevant løbende at
drøfte, om politiets prioriteringer modsvarer samfundets
forventninger og har den rigtige balance i prioriteringen mellem
tryghed, sikkerhed og retsforfølgning.”
Side 3/3