Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3009199_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. august 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-0030-9009
2884202
Besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm. om den meget kraftige stigning i henlæggelser af sager fra 2022 og frem
Spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Mens svindlere har
kronede dage, dropper politiet at efterforske særlige sager”,
Jyllands-Posten, den 9. juni 2023, og vil ministeren i denne
forbindelse
redegøre
for,
hvordan
politiet
og
anklagemyndigheden fremover vil prioritere sager om IT-
relateret kriminalitet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det handler om sager
om it-relateret økonomisk kriminalitet, og har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelse af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet
(SSK), der på baggrund af en udtalelse fra National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst følgende:
NSK har oplyst, at økonomisk kriminalitet udgør en af de største
udfordringer
for
politiets
og
anklagemyndighedens
straffesagsbehandling.
Kriminalitetsområdet har udviklet sig meget i de senere år, idet
en stor del af den økonomiske kriminalitet som led i den løbende
digitalisering af samfundslivet nu foregår på internettet, hvilket
bl.a. har medført en betydelig vækst i kriminaliteten. Den it-
relaterede økonomiske kriminalitet foregår både hurtigere,
hyppigere og mere grænseoverskridende end den fysiske
økonomiske kriminalitet, hvilket gennem de senere år har ført
til en betydelig sagsophobning i såvel Nationalt Center for IT-
Kriminalitet (NCIK) som i politikredsene og et fortsat stigende
antal anmeldelser.
Politiet og anklagemyndigheden har i samme periode – blandt
andet som led i gennemførelsen af aftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-23 (flerårsaftalen) og den
digitale tryghedspakke (lanceret i september 2022 af den
daværende
regering
(Socialdemokratiet),
Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti
og Nye Borgerlige) – taget en række initiativer for at styrke og
stabilisere indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet.
Det drejer sig dels om initiativer til forebyggelse, forstyrrelse
(disruption) og efterforskning af it-relateret økonomisk
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm. om den meget kraftige stigning i henlæggelser af sager fra 2022 og frem
kriminalitet, dels om initiativer til styrket prioritering på
området.
For så vidt angår prioritering af anmeldelser om it-relateret
økonomisk kriminalitet fremgår det af flerårsaftalen, at der er
behov for nye værktøjer til at prioritere sager om økonomisk
kriminalitet, så politiet og anklagemyndigheden får mulighed
for i øget omfang at inddrage relevante hensyn ved beslutningen
af, om en sag efterforskes, herunder om anmelder har været
udsat for tab, og fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-
relateret
økonomisk
kriminalitet
der
prioriteres
efterforskningsmæssigt.
Som opfølgning på ovennævnte initiativ i flerårsaftalen har
Justitsministeriet i samarbejde med Rigsadvokaten og
Rigspolitiet vurderet de eksisterende muligheder for, at politiet
og anklagemyndigheden kan foretage ressourcemæssige
prioriteringer i forhold til efterforskning af it-relateret
økonomisk kriminalitet. Det blev i den forbindelse konkluderet,
at politiet inden for rammerne af gældende ret allerede har
ganske vide rammer for at prioritere ressourcerne, og at
vurderingen af, om der i en konkret sag skal indledes
efterforskning, kan ske på baggrund af mere standardiserede
kriterier, der omfatter f.eks. sagstypen, størrelsen af det lidte tab,
og om der umiddelbart er tale om en enkeltstående sag.
NSK har på den baggrund den 1. marts 2023 indført en ny
prioriterings- og styringsmodel i NCIK, der modtager alle
anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet. Modellen
skal sikre skarpere og hurtigere prioritering samt bedre styring
af anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet med
henblik på at nedbringe de nuværende sagsbeholdninger på
området og sikre en stærkere og mere målrettet
kriminalitetsbekæmpelse. Modellen indebærer bl.a., at den
samlede vurdering af omstændighederne i den enkelte sag med
henblik på at beslutte, om der skal indledes en efterforskning,
tager afsæt i en række standardiserede kriterier, der er udtryk for
en vurdering af karakteren og alvoren af de forskellige
kategorier af strafbare forhold, der anmeldes til NCIK. Blandt
disse standardiserede kriterier indgår et beløbskriterie, der har
betydning for, hvilke efterforskningsskridt der iværksættes i den
enkelte sag. Beløbskriteriet står dog ikke alene, da der i alle
tilfælde foretages en samlet vurdering af omstændighederne i
den enkelte sag, og der er ikke tale om en bagatelgrænse,
hvorefter anmeldelser under en vis beløbsgrænse ikke
undergives sagsbehandling.
Formålet med den nye prioriterings- og styringsmodel er således
at sikre, at politiet prioriterer de alvorligere forhold, herunder
forhold med større tab eller sager med gerningsmænd, der begår
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm. om den meget kraftige stigning i henlæggelser af sager fra 2022 og frem
flere forhold, og at de anmeldelser, der ikke bør efterforskes, så
vidt muligt henlægges allerede i NCIK. Det skal medvirke til at
sikre en hurtigere og mere ensartet retshåndhævelse i hele
landet. Det bemærkes i den forbindelse, at modellen vil få
betydning for, hvornår anmeldelser om it-relateret økonomisk
kriminalitet henlægges, da flere anmeldelser vil blive henlagt
allerede i NCIK, men NSK forventer ikke, at modellen samlet
set vil føre til, at flere anmeldelser henlægges.
Selvom en anmeldelse måtte blive afvist, jf. retsplejelovens §
749, stk. 1, eller efterforskning indstillet, jf. § 749, stk. 2, vil
politiet kunne genoptage efterforskningen, hvis der
fremkommer nye oplysninger, og forholdet ikke er forældet.
Dette vil eksempelvis kunne være relevant i tilfælde, hvor en
anmeldelse af et enkeltstående bedrageri er blevet henlagt, men
senere anmeldelser indikerer, at der er tale om mere systematisk
eller organiseret kriminalitet, eller hvor de nye oplysninger
indebærer, at det nu vurderes, at der kan føres bevis for
bedrageri. I det tilfælde vil politiet kunne beslutte at genoptage
efterforskningen af det henlagte forhold.
Politiets henlæggelse af en sag er således ikke ensbetydende
med, at sagen ikke længere figurerer i politiets systemer. Når en
anmeldelse om it-relateret økonomisk kriminalitet kommer ind
i NCIK, sammenholdes den med tidligere anmeldelser (både
verserende og henlagte). Er der sammenfald, vil sagerne kunne
kobles sammen og blive efterforsket samlet, således at det i
stigende omfang bliver muligt at prioritere til fordel for sager,
der vedrører mere systematisk kriminalitet.
Det bemærkes i øvrigt, at NCIK’s afgørelser om henlæggelse af
en anmeldelse vil kunne påklages til Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet (SSK) efter de almindelige regler herom i
retsplejelovens § 101, jf. § 749, stk. 3.
NSK vil løbende på baggrund af erfaringer fra politi og
anklagemyndighed overveje, om og hvordan modellen kan
forbedres. Det bemærkes videre, at indførelsen af den nye
prioriterings- og styringsmodel i NCIK skal ses i sammenhæng
med flere samtidige tiltag på området, herunder navnlig NSK’s
tilførsel af betydelige personaleressourcer til NCIK.
NSK vurderer samlet, at de tiltag, som politiet og
anklagemyndigheden har taget i de senere år, herunder ikke
mindst den nye prioriterings- og styringsmodel, vil bidrage til at
stabilisere indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet og
styrke kriminalitetsbekæmpelsen på området. Det er dog fortsat
forventningen, at it-relateret økonomisk kriminalitet vil
udfordre politiet og anklagemyndigheden de kommende år.
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm. om den meget kraftige stigning i henlæggelser af sager fra 2022 og frem
SSK, Rigsadvokaten og Rigspolitiet kan henholde sig til
udtalelsen fra NSK.”
2.
Som det også fremgår af udtalelsen ovenfor, er der de seneste år iværksat
flere tiltag for at styrke indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet.
Eksempelvis blev der i efteråret 2022 indgået en politisk aftale om en digital
tryghedspakke, som bl.a. styrkede politiets sagsbehandling inden for
økonomisk kriminalitet på nettet ved at tilføre yderligere medarbejdere til
området. Herudover er politiets muligheder for at blokere
svindelhjemmesider blevet udvidet. Jeg vil ikke udelukke, at der kan være
behov for flere tiltag.
Vi må imidlertid være ærlige at sige, at det ikke bare er et spørgsmål om at
give politiet ressourcer og værktøjer, men også et spørgsmål om at give
politiet mulighed for at prioritere ressourcerne mest hensigtsmæssigt.
Derfor fremgår det også af flerårsaftalen for politiet og
anklagemyndigheden 2021-2023, at aftaleparterne vil give politiet mulighed
for i øget omfang at prioritere, hvilke sager om it-relateret økonomisk
kriminalitet der efterforskes. Justitsministeriet har på den baggrund
udarbejdet en beskrivelse af politiets eksisterende muligheder for at
prioritere sager, som er delt med forligskredsen bag flerårsaftalen i
september 2022.
Side 5/5