REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 192, om at der ikke synes hverken at være sket en besvarelse af ministerens holdning i svaret og ej heller er taget stilling fra hverken Rigspolitiet eller Anklagemyndigheden til det der spørges om

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2025

Sikkerhedskontoret

Ida Marianne Nørgaard

Hansen

2025-03762

3670734

Besvarelse af spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 793 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 192, om at der ikke synes hverken at være sket en besvarelse af ministerens holdning i svaret og ej heller er taget stilling fra hverken Rigspolitiet eller Anklagemyndigheden til det der spørges om

Spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, idet der henvises til svar på REU alm. del –

spørgsmål 192, som ministeren har brugt over fire måneder på

at besvare, besvare den del af spørgsmålet, der lyder: ”herunder

redegøre for, om det manglende antal sager, hvor

Anklagemyndigheden får medhold, må føre til, at politi og

Anklagemyndigheden bør anvende samme definition af

”udtrykkelig billigelse”, som fremgår af lovforarbejderne og

som følger af domstolenes retspraksis, således, at det kan

undgås at skræmme borgere fra at deltage i den offentlige debat

ved at sigte dem i sager, der enten ender med at frafalde eller

frifinde?”, idet der ikke synes hverken at være sket en besvarelse

af ministerens holdning i svaret og ej heller er taget stilling fra

hverken Rigspolitiet eller Anklagemyndigheden til det der

spørges om, der er alene redegjort for retspraksis i besvarelsen,

hvilket der ikke spørges ind til i spørgsmålet?”

Svar:

Det følger af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de offentlige anklageres

opgave sammen med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i

retsplejeloven. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at de offentlige

anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens

beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til

ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.

Retsplejelovens § 96, stk. 2, er udtryk for et objektivitetsprincip, der er et

grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for en af de

vigtigste retssikkerhedsgarantier for behandlingen af straffesager.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at anklagemyndigheden ikke kan rejse tiltale

i situationer, hvor man har en forventning om, at der vil ske frifindelse, jf.

Michael Kistrup m.fl., Straffeprocessen, 4. udg. (2023), s. 129. Endvidere

fremgår følgende på s. 130:

”Selvom tiltalerejsning ikke må ske i strid med § 96, stk. 2, er

der imidlertid ikke tvivl om, at der kan forekomme

grænsetilfælde, hvor anklagemyndigheden på den ene side ikke

er overbevist om, at en fældende dom kan opnås, og på den

anden side finder sagen så tvivlsom, at en domstolsafgørelse må

foretrækkes. Der må utvivlsomt findes et område, hvor

anklagemyndigheden trods egen tvivl med rette kan rejse tiltale

med henblik på at opnå en endelig afgørelse ved domstolene.”

Side 2/4

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra

Folketingets

Retsudvalg,

har

Rigsadvokaten

oplyst,

objektivitetsprincippet betyder, at anklagemyndigheden som udgangspunkt

ikke vil rejse tiltale, hvis der er bevismæssig eller retlig tvivl om, at en tiltale

vil føre til domfældelse. Videre fremgår det, at en rimelig

kompetencefordeling mellem domstolene og anklagemyndigheden dog

tilsiger, at særligt indviklede eller uafklarede spørgsmål om eksempelvis

straffebestemmelsers

fortolkning

henhører

under

domstolene.

Rigsadvokaten har oplyst, at forståelsen af begrebet ”udtrykkeligt billiger”

kan give anledning til tvivl, og at der derfor i et vist omfang kan være grund

til at indbringe sager om overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, for

domstolene, uanset om anklagemyndigheden har en vis tvivl om, at der sker

domfældelse.

Herudover har Rigspolitiet i sit bidrag til besvarelsen oplyst, at politiet

iværksætter efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at et

strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået, jf.

retsplejelovens § 742. Rigspolitiet har desuden oplyst, at alle sager om

mulig overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, forelægges for

Statsadvokaten i København, der har overtaget behandling af og tilsynet

med sagerne, uanset hvor i landet en eventuel overtrædelse af bestemmelsen

er begået. Dette skal bl.a. sikre, at sagerne behandles samlet, og at der samlet

kan tages stilling til spørgsmålet om tiltalerejsning, påtaleopgivelse mv.

Konflikten i Israel og Gaza har affødt en række forskellige reaktioner

herhjemme, herunder demonstrationer. Det skal der være plads til, for vi har

både forsamlingsfrihed og ytringsfrihed i Danmark.

Men selv om vi i Danmark har en grundlovssikret ret til at demonstrere og

ytre os, er der også grænser. Vi har siden Hamas’ terrorangreb i Israel den

7. oktober 2023 oplevet en helt uacceptabel opblussen i antisemitismen. Det

vidner den seneste rapport om antisemitiske hændelser i Danmark, som Det

Jødiske Samfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af

Antisemitiske Hændelsers (AKVAH) offentliggjorde den 3. april 2025, også

om. Herudover ser vi, at nogle bruger konflikten i Mellemøsten til at skabe

splid i vores eget samfund.

Jeg vil generelt opfordre til, at ytringer, som har karakter af billigelse af

terror, anmeldes til politiet. Herefter er det op til politiet og

anklagemyndigheden at tage stilling til, om der er grundlag for at gå videre

Side 3/4

med sagen. I sidste ende er det op til domstolene at vurdere, om der er sket

en overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2.

Side 4/4