Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3007047_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Frederikke Lemche
2025-03667
3667523
Besvarelse af spørgsmål nr. 787 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 787 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Justitsministeriet skal anmode om, at bilaget til besvarelsen behandles
fortroligt,
da det indeholder oplysninger om politiets efterforskning og
forfølgning af lovovertrædelser.
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi Politiet: Comanches skal ud af Midt- og Vestjylland, den 18. marts 2025
Spørgsmål nr. 787 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på pressemeddelelsen fra Midt- og
Vestjyllands Politi ”Politiet: Comanches skal ud af Midt- og
Vestjylland”, den 18. marts 2025, og vil ministeren herunder
redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gøre for at få
Comanches ud af Midt- og Vestjylland?”
Svar:
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen.
Bandernes vold skaber utryghed i lokalsamfundene og for helt almindelige
borgere. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har de redskaber, som de
har brug for til effektivt at kunne bekæmpe banderne.
Regeringen indgik den 8. november 2023 en bred politisk aftale om i alt 44
initiativer fordelt på seks forskellige fokusområder. Initiativerne skal over
en bred kam sikre et strammere greb om banderne, så vi får trygge nabolag
i hele Danmark.
Det indgår bl.a. som initiativ, at der skal sikres bedre forudsætninger for at
forbyde rockerborge og bandeklubhuse. Gennemførelsen af dette initiativ
indebærer
udarbejdelse
af
en
vejledning
om
brug
af
samlingsstedsforbudsloven. Vejledningen er aktuelt under udarbejdelse
med inddragelse af en række kommuner. Vejledningen skal sikre, at
kommunerne har de bedste forudsætninger for at anvende loven – og dette
værktøj til bekæmpelse af banderne – i praksis.
Store dele af bandepakken blev implementeret ved et lovforslag, der trådte
i kraft den 1. juli 2024, og vi har således endnu ikke fuldt ud høstet frugterne
af bandepakkens mange initiativer. Hvis politiet har brug for yderligere
værktøjer i kampen mod bandekriminalitet, er jeg selvfølgelig meget lydhør.
For så vidt angår den i spørgsmålet beskrevne sag henvises til vedlagte
fortrolige bilag.
Side 2/2