Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3006431_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. april 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-03574
3664918
Besvarelse af spørgsmål nr. 774 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 774 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om hvad der er sket af ændringer i forhold til problemerne med mentalerklæringer siden artiklens publikation
Spørgsmål nr. 774 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der er sket af ændringer i
forhold til problemerne med mentalerklæringer siden artiklens
publikation? Der henvises til artiklen ”Brist i op mod hver tredje
mentalerklæring: Ordfører kalder det en skandale for
retssikkerheden”, Berlingske, den 13. februar 2020.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Berlingske bragte i februar 2020 flere avisartikler om
mentalerklæringer vedrørende mentalt retarderede personer, der
bl.a. berørte kvaliteten af erklæringerne samt antallet af
forelæggelser for Retslægerådet.
I forlængelse heraf udsendte Rigsadvokaten en e-mail til alle
embeder den 19. februar 2020, hvor embederne blev bedt om at
være særligt opmærksomme på, om der fandtes et behov for at
forelægge mentalerklæringer vedrørende mentalt retarderede
for Retslægerådet.
Rigsadvokaten afholdte den 24. februar 2020 et møde med
Retslægerådet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk Klinik og de
regionale statsadvokater, hvor problemstillingen om
mentalerklæringer vedrørende mentalt retarderede personer
nærmere blev drøftet. Der var enighed om, at det ville være
unødvendigt og uhensigtsmæssigt at forelægge alle
mentalerklæringer vedrørende mentalt retarderede for
Retslægerådet. Der var dog enighed om, at det er vigtigt, at der
er opmærksomhed på i hver enkelt sag at vurdere behovet for
supplerende oplysninger samt forelæggelse for Retslægerådet,
og at der i tvivlstilfælde altid bør ske forelæggelse. Det blev
desuden aftalt, at de relevante aktører skulle forsøge at
tilvejebringe et bedre datagrundlag med henblik på at belyse, om
der kan være grundlag for yderligere tiltag, eksempelvis
præcisering af retningslinjerne på området mv.
Den 18. juni 2020 holdt Rigsadvokaten et opfølgende møde om
sagen med Retslægerådet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk
Klinik og de regionale statsadvokater. På mødet blev der
gennemgået data indsamlet af henholdsvis Retslægerådet,
Retspsykiatrisk Klinik og Danske Regioner, ligesom indholdet
af mentalerklæringerne blev drøftet. Der var enighed om, at
psykiaterne som udgangspunkt har det rigtige grundlag for at
vurdere og beskrive mental retardering. Det blev drøftet, at der
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om hvad der er sket af ændringer i forhold til problemerne med mentalerklæringer siden artiklens publikation
ikke eksisterer fælles retningslinjer for udarbejdelse af
mentalerklæringer, herunder for hvilken vægt barndommen
eller IQ-tests skal tillægges, men at sådan vejledning eksisterer
i eksempelvis Retslægerådets årsberetninger 2010 (side 81 ff.),
2015 (side 73 ff.) og 2018 (side 15 ff.). På mødet var der enighed
om, at det ville være hensigtsmæssigt at henvise til
Retslægerådets årsberetninger i Rigsadvokatmeddelelsen,
hvilket efterfølgende er tilføjet i Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om Psykisk afvigende kriminelle, punkt 4.1. Endeligt var
der fortsat enighed om, at det ville være unødvendigt og
uhensigtsmæssigt at forelægge alle mentalerklæringer
vedrørende mentalt retarderede for Retslægerådet, men at der i
tvivlstilfælde altid bør ske forelæggelse. Der udbydes løbende
kurser vedrørende psykisk afvigende kriminelle, som forestås af
de regionale statsadvokater, hvori der også indgår undervisning
i behandlingen af sager vedrørende mentalt retarderede, ligesom
der generelt er fokus på sparring og vidensdeling med landets
politikredse om psykisk afvigende kriminelle.”
Der henvises endvidere til besvarelse af 2. juni 2020 af spørgsmål nr. 916,
924 og 928 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3