Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3005106_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. april 2025
Koncernudviklingskonto-
ret
Victor Agertoft Vistisen
2025-03477
3662395
Besvarelse af spørgsmål nr. 772 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 772 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2025. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Emil Jexner Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 772: Spm. om, hvorfor det tilsyneladende stadig ikke kan lade sig gøre at aflevere videomateriale til politiet online
Spørgsmål nr. 772 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det tilsyneladende stadig
ikke kan lade sig gøre at aflevere videomateriale til politiet on-
line, idet det er spørgerens opfattelse, at problemstillingen skulle
være løst?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at formålet med
POLmedia-projektet er etableringen af en samlet digital løsning
til indsamling, opbevaring, behandling og distribuering af sags-
relaterede video-, billede- og audiofiler (multimediefiler) i poli-
tiet.
Som det fremgår af det seneste aktstykke til Folketingets Fi-
nansudvalg, er POLmedia-projektet forsinket, jf. akt. 160 af 20.
februar 2025. POLmedia-systemets basisfunktioner har været
taget i brug i politikredsene siden november 2023, men der ude-
står fortsat færdigudvikling og idriftsættelse af leverancer i pro-
jektet, herunder muligheden for at aflevere videomateriale til
politiet online via den såkaldte ”borger upload”-funktionalitet.
”Borger upload” vedrører muligheden for, at borgere og virk-
somheder kan foretage eksternt upload af multimediefiler. ”Bor-
ger upload” udvikles som en webbaseret hjemmeside, der fun-
gerer som en upload portal, hvorfra eksterne (borgere, virksom-
heder mv.) kan uploade digitale filer direkte til politiet via po-
liti.dk fra deres eget udstyr (mobiltelefon, PC mv.). Denne funk-
tion er målrettet offentligheden og ikke eksempelvis polititjene-
stemænd i forbindelse med efterforskning af sager.
Der har siden ibrugtagningen af POLmedia pågået arbejder med
at driftsstabilisere systemet og forbedre performance. Siden ul-
timo 2024 og fortsættende i 2025 har der været en række sy-
stemudfordringer i relation til de dele af POLmedia, som er sat
i drift, hvilket har forværret performanceudfordringerne. Dette
har medført en prioritering af performance og driftsstabilitet for
de idriftsatte dele af POLmedia forud for færdigudvikling og
idriftsættelse af udestående leverancer, herunder ”Borger up-
load”. På den baggrund er POLmedia-projektet under replan-
lægning, som bl.a. omfatter en plan for, hvad der kan realiseres
inden for projektet, som, jf. akt. 160 af 20. februar 2025, forven-
teligt afsluttes i juni 2025. Det er derfor på nuværende tidspunkt
beklageligvis uafklaret, hvornår og i givet fald hvordan funktio-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 772: Spm. om, hvorfor det tilsyneladende stadig ikke kan lade sig gøre at aflevere videomateriale til politiet online
naliteten vedrørende eksternt upload fra borgere og virksomhe-
der til politiet kan realiseres.”
Side 3/3