Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3004798_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
11. april 2025
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 770 (Alm. del) af 14. marts
2025 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke langsigtede strategier regeringen har for at sikre,
at statens juridiske behov bliver dækket på en økonomisk og effektiv måde, og
hvordan brugen af Kammeradvokaten passer ind i disse strategier?
Svar
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen øget konkurrence om
den juridiske rådgivning af staten. Regeringen vil se på mulighederne for
og po-
tentialerne ved
hel eller delvis konkurrenceudsættelse af kammeradvokatordnin-
gen, der skal frigive et provenu for staten.
Derfor nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der på baggrund af et intensivt ana-
lysearbejde er kommet med anbefalinger til at skabe øget konkurrence om statens
indkøb af juridiske ydelser.
Regeringen er ved at se nærmere på ekspertgruppens anbefalinger. Det er vigtigt, at
eventuelle tiltag baseres på et solidt grundlag og tager højde for forsyningssikker-
hed, kvalitet og økonomi.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K