Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3005632_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. april 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-03467
3662275
Besvarelse af spørgsmål nr. 757 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 757 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om, hvorfor der i svaret henvises til en sag om voldtægt af et barn, der har været udsat for fastholdelse mod dennes vilje og som tydeligt har sagt fra ved at råbe stop, og hvilken relevans det har for justitsministeren vurdering af stealthing
Spørgsmål nr. 757 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren under henvisning til ministerens svar på REU
alm. del - spørgsmål 949 (2023-24) redegøre for, hvorfor der i
svaret henvises til en sag om voldtægt af et barn, der har været
udsat for fastholdelse mod dennes vilje og som tydeligt har sagt
fra ved at råbe stop, og hvilken relevans det har for
justitsministeren vurdering af stealthing, henset til at et barn
under 15 år slet ikke kan give et juridisk gyldigt samtykke til at
have samleje, hverken med eller uden kondom, og idet
stealthing kun kan foregå ved samleje, hvor der på forhånd er
aftalt mellem de involverede parter, at samlejet skal finde sted
og at der skal anvendes kondom?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet anmodede i februar 2023 Rigsadvokaten om
et bidrag til en undersøgelse af praksis vedrørende stealthing,
herunder om Rigsadvokaten havde kendskab til sager om
stealthing.
Rigsadvokaten foretog i februar 2023 via statsadvokaterne en
høring af politikredsene om deres erfaringer med sager
vedrørende stealthing.
På baggrund af statsadvokaternes
Rigsadvokaten bl.a. oplyse følgende:
redegørelser
kunne
”[…] Statsadvokaten i Viborg har desuden oplyst at have
kendskab til én sag, hvor forhold, der har karakter af stealthing,
har været behandlet under hovedforhandlingen. Der er i den
forbindelse henvist til Vestre Landsrets dom af 9. november
2021 (AM.2021.11.09, dommen er vedlagt), hvor tiltalte er dømt
for voldtægt ved at have gennemført samleje med den i sagen
forurettede uden hendes samtykke. Det fremgår af flertallets
begrundelse for at finde tiltalte skyldig, at det efter tiltaltes
forklaring måtte lægges til grund, at forurettede ikke mundtligt
samtykkede i, at tiltalte måtte trænge op i hende uden kondom,
og disse voterende fandt det bevist, at tiltalte var klar over, at
hun ikke på anden måde havde meddelt samtykke, eller at tiltalte
i hvert fald indså, at det var en mulighed, at hun ikke
samtykkede, og at han forholdt sig accepterende hertil, da han
gennemførte samlejet.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om, hvorfor der i svaret henvises til en sag om voldtægt af et barn, der har været udsat for fastholdelse mod dennes vilje og som tydeligt har sagt fra ved at råbe stop, og hvilken relevans det har for justitsministeren vurdering af stealthing
Det er imidlertid Statsadvokaten i Viborgs opfattelse, at den
tiltalte i sagen blev straffet for voldtægt på baggrund af en
samlet og konkret vurdering af, at der i situationen ikke var
samtykke, og at episoden med det manglende kondom har været
et blandt flere elementer i vurderingen, hvorunder den
forurettedes alder og adfærd i situationen tillige er indgået.
Rigsadvokaten er enig i den vurdering. […]””
Det bemærkes i øvrigt, at det også i tilfælde, hvor forurettede er under 15
år, er en betingelse for at straffe for overtrædelse af straffelovens § 216, stk.
1, 1. pkt., om voldtægt, at samlejet er gennemført med en person, der ikke
har samtykket heri. Der straffes dog for voldtægt, uanset om der foreligger
samtykke, hvis forurettede er under 12 år, eller hvis forurettede er under 15
år, og gerningspersonen er fyldt 22 år, jf. § 216, stk. 2.
Side 3/3