Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2982242_0001.png
Folketinget, Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Besvarelse af spørgsmål nr. 612 (alm. del)
fra Retsudvalget
25. februar 2025
Jeg har den 20. februar 2025 modtaget Retsudvalgets spørgsmål nr. 612
(alm. del) fra Folketingets Udvalgssekretariat.
Spørgsmål nr. 612:
”Vil Ombudsmanden gå ind i denne sag om afslag på aktindsigt, som
bl.a. er beskrevet i artiklen ”Eksperter rystet over afslag til mor: - Aldrig
set noget lignende” fra tv2.dk den 18. februar 2025?”
Svar:
I den omtalte artikel er det oplyst, at en mor har søgt Region Midtjylland om
indsigt i sin afdøde søns journal fra Psykiatrien i Randers. Region Midtjylland
har ifølge artiklen afslået at give moren indsigt efter sundhedslovens § 45.
Jeg kan oplyse, at jeg er opmærksom på sagen fra omtalen i medierne. Jeg
har i den forbindelse bl.a. noteret mig, at regionen i henhold til det oplyste i
en artikel fra TV2 Østjylland af 23. februar 2025 efterfølgende har givet
moren delvis aktindsigt.
Ombudsmanden har mulighed for af egen drift at gennemføre undersøgelse
af en myndigheds behandling af sager. Det fremgår af § 17 i lov om
Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).
Jeg foretager løbende en vurdering og prioritering af, hvilke spørgsmål der
giver mig grundlag for at indlede en undersøgelse af egen drift.
Når jeg skal vurdere, om der kan være anledning til, at ombudsmanden
indleder en undersøgelse af egen drift, indgår det bl.a., om de relevante
Dok.nr. 25/01070-2/JL
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om Ombudsmanden vil gå ind i denne sag om afslag på aktindsigt, som bl.a. er beskrevet i artiklen Eksperter rystet over afslag til mor: - Aldrig set noget lignende fra tv2.dk den 18. februar 2025?
2982242_0002.png
myndigheder har haft lejlighed til at tage stilling til det omhandlede forhold,
f.eks. om en klagemulighed er udnyttet.
I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 14, hvorefter klage over
forhold, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, ikke kan
indgives, førend den anden myndighed har truffet afgørelse, og fast praksis
vil jeg således normalt ikke indlede undersøgelse af en sag, hvis de
kompetente myndigheder, herunder eventuelle klageinstanser, ikke selv har
haft lejlighed til at forholde sig til sagen.
I tilfælde, hvor den pågældende sag angår spørgsmål om, at en borgers
rettigheder kan være blevet tilsidesat, vil det desuden generelt indgå i min
vurdering af, om der er anledning til at indlede en undersøgelse, om den
berørte person selv har klaget eller ønsker at klage til ombudsmanden.
Det fremgår i det foreliggende tilfælde af medieomtalen, at Region Midtjylland
har vejledt moren om muligheden for at klage over regionens afgørelse om
indsigt til Styrelsen for Patientklager. Som jeg forstår det, har styrelsen ikke
haft lejlighed til at tage stilling til regionens afgørelse.
På den anførte baggrund har jeg på nuværende tidspunkt ikke fundet, at der
er anledning til, at ombudsmanden af egen drift tager skridt til at indlede en
undersøgelse af sagen.
Jeg vil imidlertid fortsat være opmærksom på sagen og vurdere, om der
eventuelt på et senere tidspunkt er anledning til, at ombudsmanden af egen
drift indleder en undersøgelse. Desuden vil moren som nævnt i den
foreliggende sag naturligvis kunne vurdere, om hun selv måtte ønske at
indgive en klage til ombudsmanden over myndighedernes endelige
stillingtagen i sagen.
Med venlig hilsen
Side 2 | 2