Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2992697_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2025
Strafferetskontoret
Camilla
Ørskov
Christiansen
2025-02315
3625247
Besvarelse af spørgsmål nr. 601 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 601 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at give politiet og efterretningstjenesterne udvidede beføjelser og mulighed for at indsætte undercover agenter i moskeerne med henblik på aflytning
Spørgsmål nr. 601 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 6. februar 2025
om religiøse mæglingsråd med parallelle retspraksisser, om
nødvendigt i fortrolig form oplyse, om ministeren vil tage
initiativ til at give politiet og efterretningstjenesterne udvidede
beføjelser og mulighed for at indsætte undercover agenter i
moskeerne med henblik på aflytning m.v.?”
Svar:
Reglerne om politiets brug af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser fremgår af retsplejelovens §§ 754 a-754 e.
Ved agentvirksomhed forstås, at politiet som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranlediger, at der tilbydes bistand til eller træffes
foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en lovovertrædelse, jf. retsplejelovens § 754 a, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 754, stk. 1, nr. 1-3, at politiet kan anvende
agenter, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at bl.a. en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover, er ved at blive begået eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må
antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Foranstaltningerne nævnt i retsplejelovens § 754 a må ikke bevirke en
forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, jf. § 754 b, stk. 1.
Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 2, at
agentvirksomhed sker efter rettens kendelse.
Politiets Efterretningstjenestes (PET) brug af agenter i efterforskningen af
sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (om landsforræderi og
andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og §§ 111-115
og 118 (terrorisme mv.) er ikke reguleret ved lov. PET er som andre
forvaltningsmyndigheder dog underlagt almindelige forvaltningsretlige
retsgrundsætninger, herunder princippet om saglig forvaltning. Herudover
følger det af dansk rets almindelige retsprincipper, at anvendelse af en
agentaktion i forbindelse med efterforskningsvirksomhed er betinget af, at
der foreligger fornøden mistanke, ligesom aktionen ikke må bevirke en
forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at give politiet og efterretningstjenesterne udvidede beføjelser og mulighed for at indsætte undercover agenter i moskeerne med henblik på aflytning
Det bemærkes, at Justitsministeriet i perioden fra den 6. februar 2025 til den
6. marts 2025 har haft forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste
(PET)
(Understøttelse
af
Politiets
Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed m.v.) i offentlig høring. Lovforslaget har endvidere
været i høring hos visse yderligere organisationer mv. i perioden fra den 12.
marts til den 19. marts 2025. Det fremgår bl.a. af lovforslaget, at der foreslås
indsat et nyt stk. 2 i PET-lovens § 3, hvorefter PET’s anvendelse af
menneskelige kilder, herunder agenter, lovfæstes. Formålet hermed er at
præcisere området for, hvornår PET kan rekruttere og føre menneskelige
kilder, herunder agenter. Justitsministeriet forventer at fremsætte
lovforslaget for Folketinget i indeværende samling.
Politiet har foruden agenter mulighed for bl.a. at benytte meddelere. En
meddeler kan være en person fra et kriminelt miljø, der efter aftale med
politiet giver politiet oplysninger om det pågældende miljø.
Der er løbende foretaget ændringer af reglerne om politiets brug af agenter,
senest ved lov nr. 665 af 11. juni 2024, der gennemførte dele af bandepakke
IV. Med loven blev forbuddet mod at bruge civile agenter ophævet.
Endvidere sendte jeg den 10. februar 2025 et udkast til lovforslag i høring,
som skal give politiet mulighed for at dele uægte seksuelt materiale, der
forestiller personer under 18 år, som led i agentvirksomhed (Retsudvalget
2024-25, Alm. del – bilag 146). Dette har til formål at styrkes politiets
muligheder for effektivt at kunne efterforske og identificere mistænkte
gerningspersoner i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn.
Jeg har ikke for nuværende planer om yderligere ændringer af reglerne om
politiets brug af agenter.
Som jeg også var inde på ved besvarelsen den 6. februar 2025 af
samrådsspørgsmål J (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har jeg bedt
Justitsministeriet om at undersøge mulighederne for at kriminalisere
mæglingsråd, hvor alvorlige strafbare forhold håndteres uden for det
strafferetlige system. Jeg vil være meget positivt stemt, hvis der kan laves
en meningsfuld model for en yderligere kriminalisering med henblik på at
slå mere målrettet ned på forekomsten af mæglingsråd. Der er dog ingen
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at give politiet og efterretningstjenesterne udvidede beføjelser og mulighed for at indsætte undercover agenter i moskeerne med henblik på aflytning
tvivl om, at det er en svær øvelse, da vi taler om at ramme adfærd, der
udøves i det skjulte.
Side 4/4