Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2987609_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. marts 2025
Økonomikontoret
Pernille Hviid Skov
2025-01893
3614128
Besvarelse af spørgsmål nr. 561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 561 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om ministeren mener, at der fra regeringens side kan leveres så lidt på en aftale, at der reelt er tale om aftalebrud idet der henvises til REU alm. del – bilag 130 og 138
Spørgsmål nr. 561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af gennemgangen af Aftale om
kriminalforsorgens økonomi 2022-25 den 6. februar 2025
redegøre for, om ministeren mener, at der fra regeringens side
kan leveres så lidt på en aftale, at der reelt er tale om aftalebrud,
idet der henvises til REU alm. del – bilag 130 og 138?”
Svar:
Initiativerne i kriminalforsorgens flerårsaftale er vigtige for at genoprette en
presset kriminalforsorg. Derfor har initiativerne blandt andet har til formål
at forøge kriminalforsorgens kapacitet samt at fastholde og rekruttere flere
fængselsbetjente.
Selvom der er forsinkelser i nogle af initiativerne, så ændrer det ikke ved, at
36 ud af 58 af initiativerne i kriminalforsorgens flerårsaftale på nuværende
tidspunkt er implementeret. Derudover følger to initiativer
implementeringsplanen, imens et initiativ og et delinitiativ er bortfaldet som
følge af politisk prioriteret opgavebortfald i staten. Hertil kommer, at nogle
initiativer omfatter flere delinitiativer, hvoraf nogle er implementeret, og at
der i disse initiativer således alene udestår implementering af et enkelt
delinitiativ.
Der er erfaringsmæssigt nogle typer af initiativer, der kan vise sig at tage
længere tid at implementere end først planlagt. Det gælder især initiativer,
som vedrører digitaliseringsprojekter, projekter der vedrører ombygninger,
udvidelser af eksisterende fængsler samt opførelses af nye fængsler.
Digitaliserings- og byggeprojekter er kendetegnet ved at være komplekse,
da der er tale om mange tekniske og faglige vurderinger, der skal afklares,
ligesom det er områder, hvor det er meget vanskeligt at rekruttere de rette
kompetencer. I byggeprojekter opstår derudover ofte forhold, som er
vanskelige at tage højde for på forhånd, såsom sagsbehandlingstid hos andre
myndigheder, herunder udpegning af grund, og derudover vejrforhold og
fund af skimmelsvamp samt andre alvorlige forhold i bygninger.
Vi er godt på vej med at implementere initiativerne i kriminalforsorgens
flerårsaftale, og vi forventer, at størstedelen af initiativerne vil være
implementeret, når aftalen udløber ved årets udgang.
Side 2/2