Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2986803_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-01842
3613019
Besvarelse af spørgsmål nr. 557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 557 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om kommentar til artiklen "Brutalt trampet og tæsket ihjel: Mange års fængsel i dødsvoldssag, ekstrabladet.dk, den 6. februar 2025
Spørgsmål nr. 557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Brutalt trampet og tæsket
ihjel: Mange års fængsel i dødsvoldssag”, ekstrabladet.dk, den
6. februar 2025, herunder sætningen: "Det er den maksimale
straf, der kan gives under en domsmandssag. Ellers skulle det
have været en nævningesag”, og vil ministeren på den baggrund
og i relation til REU alm. del - svar på spm. 104 (folketingsåret
2021-22) og REU alm. del - svar på spm. 614 og 794
(folketingsåret 2022-23, 2. samling), hvoraf det bl.a. fremgår, at
en sag fejlagtigt var rejst med domsmænd, men burde have
været rejst som nævningesag, redegøre for, om en lignende
forsømmelse er begået af anklagemyndigheden i den aktuelle
omtalte sag om vold med døden til følge? Vil ministeren
redegøre for, om ministeren som spørgeren finder det yderst
betænkeligt, at vi tilsyneladende har en retstilstand, hvor man
kan slå en person ihjel med slag, spark og tramp, men alene blive
dømt for vold og derved slippe for at blive dømt for drab? Vil
ministeren endvidere redegøre for, om konflikter mellem
boligområder, som beskrevet i artiklen, kan og bør sidestilles
med bandekonflikter efter bandeparagraffen, og vil ministeren i
bekræftende fald fremsætte et lovforslag herom med støtte fra
Dansk Folkeparti eller yde teknisk bistand til et
beslutningsforslag? Vil ministeren endelig redegøre for de
tiltaltes nationaliteter, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag,
arbejdsmarkedstilknytning, tidligere domme og redegøre for,
hvorfor der kun er udvisningspåstand for to ud af fem tiltalte,
herunder for om de tre tiltalte har fået dansk indfødsret ved
erklæring eller naturalisation som hovedpersoner, bipersoner
eller efterkommere heraf, og i bekræftende fald oplyse
lovgrundlaget herfor og deres oprindelige nationaliteter?”
Svar:
1.
For så vidt angår oplysninger om den konkrete sag samt oplysninger om
de tiltalte henvises til vedlagte fortrolige bilag.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Københavns Vestegns Politi har noteret sig rettens præmisser i
forbindelse med straffastsættelsen og oplyst, at politikredsen i
lyset af den konkrete sag fremover, i sager der befinder sig i
grænseområdet for nævningesagsbehandling, nøje vil overveje,
hvorvidt nævningesagsbehandling bør tilvælges for at stille
retten mere frit i strafudmålingen.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om kommentar til artiklen "Brutalt trampet og tæsket ihjel: Mange års fængsel i dødsvoldssag, ekstrabladet.dk, den 6. februar 2025
Statsadvokaten i København er af den opfattelse, at sagen burde
have været rejst ved et nævningeting, hvilket Statsadvokaten har
meddelt Københavns Vestegns Politi. Statsadvokaten har
samtidig noteret sig, at politikredsen fremover vil have stort
fokus på, om sager i grænseområdet rejses som nævningesager.
Sagen er verserende ved domstolene.”
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt konflikter mellem
boligområder kan sidestilles med bandekonflikter efter bandeparagraffen,
kan Justitsministeriet oplyse, at det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at
straffen for en række nærmere angivne lovovertrædelser kan forhøjes indtil
det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at
fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til
at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af
straffelovens § 180.
At lovovertrædelsen har ”baggrund i” en konflikt indebærer, at den person,
der har begået lovovertrædelsen, helt eller delvis har været motiveret af at
ville deltage i eller reagere på en eksisterende konflikt mellem grupper af
personer. Ved vurderingen af, om en lovovertrædelse ”er egnet til at
fremkalde” en konflikt, kan det bl.a. tillægges betydning, om en eller begge
grupper i almindelighed er kendt for at besidde skydevåben m.v., herunder
om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med andre grupper,
hvori det bl.a. indgår, at der anvendes skydevåben m.v. eller begås
brandstiftelse.
Begrebet ”konflikt” skal forstås bredt. Enhver uoverensstemmelse eller
uenighed mellem to eller flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i § 81
a’s forstand. Det er uden betydning for vurderingen af, om en konflikt er
omfattet af § 81 a, hvad der er årsagen til konflikten, og hvad konflikten
drejer sig om. Det er ligeledes uden betydning, om konflikten er begrundet
i et eller flere forhold.
Der skal endvidere være tale om en konflikt mellem ”grupper af personer”.
Det vil sige, at der skal være mere end én person på hver side i konflikten.
Som grupper anses ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og
rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller
lignende. Bestemmelsen omfatter også mere løse grupperinger, forudsat at
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om kommentar til artiklen "Brutalt trampet og tæsket ihjel: Mange års fængsel i dødsvoldssag, ekstrabladet.dk, den 6. februar 2025
gruppen virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast
reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som
regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse
med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til straffelovens § 81 a,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 190 som fremsat, side
13.
Straffelovens § 81 a, stk. 1, vil kunne finde anvendelse i konkrete tilfælde,
hvor grupperinger fra forskellige boligområder er i konflikt med hinanden,
hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.
Side 4/4