REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for, om telefoni kan stadfæstet som en rettighed for varetægtsarrestanter på samme vis som personer i afsoningsfængsler?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. februar 2025

Straffuldbyrdelseskontoret

Nikolaj Mielcke Siekstele

2025-01448

3604308

Besvarelse af spørgsmål nr. 494 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 494 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Anna Seneberg Winkel

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for, om telefoni kan stadfæstet som en rettighed for varetægtsarrestanter på samme vis som personer i afsoningsfængsler?

Spørgsmål nr. 494 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om telefoni kan stadfæstes som en

rettighed for varetægtsarrestanter på samme vis som personer i

afsoningsfængsler? Vil ministeren i samme åndedrag overveje,

om det behøver at være den politibetjent, som efterforsker

sagen, der nødvendigvis skal være udførende på besøgs-, brev

og telefonikontrol, eller om man eventuelt kunne frigøre

ressourcer i politiet ved at lade HK’ere eller pensionerede

betjente og/eller fleksjobbere løse opgaven?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det følger af § 72, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1099 af 16.

oktober

2024

(varetægtsbekendtgørelsen),

varetægtsarrestant kan få tilladelse til at føre telefonsamtaler,

hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig

ulempe kan afventes, og det er praktisk muligt. Politiet kan af

hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en

varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf. stk. 2.

Herudover kan kriminalforsorgen nægte en varetægtsarrestant

at føre en telefonsamtale, hvis dette findes nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn.

For så vidt angår afsonere følger det af § 57, stk. 1, i

straffuldbyrdelsesloven, at en afsoner har ret til at føre

telefonsamtaler, hvis det er praktisk muligt.

Der findes forskellige telefonordninger for de indsatte

afhængigt af, om afsoningen finder sted i åbent fængsel, lukket

fængsel eller arresthus, jf. bekendtgørelse nr. 179 af 31. januar

2022 (telefonbekendtgørelsen).

Indsatte i åbne fængsler har adgang til at føre telefonsamtale fra

mønt- eller korttelefoner eller lignende i fængslet. Der kan også

gives tilladelse til at installere egen telefon på eget opholdsrum.

I åbne fængsler kan de indsattes ret til at føre telefonsamtaler

endvidere gennemføres ved, at den indsatte lejer en fastmonteret

mobiltelefon af kriminalforsorgsområdet til brug i eget

opholdsrum.

På afsoningsafdelinger med almindeligt fællesskab i lukkede

fængsler og i Københavns Fængsler gælder, at hvis de tekniske

forudsætninger er til stede, kan de indsattes ret til at føre

Side 2/4

telefonsamtaler gennemføres ved, at den enkelte indsatte får

generel tilladelse til at telefonere til 10 telefonindehavere, som

forinden skal godkendes af kriminalforsorgsområdet.

Indsatte i arresthuse kan ikke få tilladelse til at installere egen

telefon i eget opholdsrum. Deres adgang til at føre

telefonsamtaler foregår ved, at personalet udlåner telefoner til

de indsatte.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at det er

Rigspolitiets vurdering, at beslutningerne om, hvilke

personalegrupper eller konkrete medarbejdere, der mest

hensigtsmæssigt

forestår

kontrollerne,

foretages

politikredsene, ligesom det er tilfældet i dag, da vurderingen

heraf i høj grad afhænger af den konkrete sag.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi samt Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi.

Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at det beror på en

konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt der er behov for,

den

sagsbehandlende

polititjenestemand

forestår

kontrolopgaverne. Dette vil i praksis ofte være tilfældet i forhold

til brev- og telefonikontrol, mens besøgskontrol i vidt omfang

varetages af politiuddannet personale, der ikke arbejder med den

konkrete sag.

Rigspolitiet skal bemærke, at der ikke er noget principielt til

hinder for, at kontrolopgaverne vil kunne varetages af ikke-

politiuddannede medarbejdere. Det skal dog bemærkes, at det i

praksis forudsætter en politifaglig indsigt at vurdere, hvorvidt

varetægtsarrestanten skader eller på anden måde påvirker den

verserende efterforskning ved at omtale sagen, ligesom der ved

besøgs- og telefonikontrol vil kunne være behov for at gribe ind,

hvis varetægtsarrestanten taler om sagen på en måde, som kan

skade eller på anden måde påvirke efterforskningen. Særligt

besøgs- og telefonikontrol vil derfor af sikkerhedsmæssige

årsager umiddelbart bedst kunne varetages af politiuddannet

personale.

Rigspolitiet skal ligeledes bemærke, at det i visse alvorlige og

sensitive sager er nødvendigt, at både besøgs-, brev- og

telefonikontrol varetages af en efterforsker med konkret

kendskab til sagen.

Side 3/4

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at der i politiet er positive

erfaringer med at bruge pensionerede politifolk til

besøgskontrol.”

Side 4/4