Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2976755_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
Økonomikontoret
Anna
Rosdahl
Christiansen
2025-00465
3577455
Besvarelse af spørgsmål nr. 424 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 424 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Nicolai Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvor mange årsværk der er i de særlige teams for partnervold mv. som aftalt i seneste politiforlig
Spørgsmål nr. 424 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der er i de
særlige teams for partnervold mv. som aftalt i seneste
politiforlig, opgjort for hver politikreds?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Initiativet om oprettelsen af specialiserede teams til sager om
vold i nære relationer, stalking og æresrelaterede forbrydelser
indgik i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
for 2021-2023.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at initiativet er
implementeret, og de specialiserede teams er oprettet som
forudsat i flerårsaftalen.
De specialiserede teams er placeret i alle landets politikredse, og
der er udmøntet midler svarende til 3 årsværk til de særlige
teams i hver politikreds, med undtagelse af teamet i Københavns
Politi, hvor der er udmøntet midler svarende til 4 årsværk, og
teamet i Bornholms Politi, hvor der er udmøntet midler svarende
til 2 årsværk.
Der er samlet set udmøntet midler til 24 civile nøglepersoner og
12 politiårsværk til de specialiserede teams. Der er endvidere
inden for politiets eksisterende økonomiske rammer oprettet
yderligere et specialiseret team i Grønlands Politi bestående af
2 årsværk. Der er ikke et specialiseret team i Færøernes Politi.”
Side 2/2