Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3088863_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. november 2025
HR-kontoret
Freja Bruun
2025-11711
3865802
Besvarelse af spørgsmål nr. 1561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1561 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2025. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1561: Spm. om ministerens vurdering af straf for politibetjent dømt for tjenestemisbrug
Spørgsmål nr. 1561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er det tilfredsstillende for ministeren, at politibetjenten kun er
blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel for 29 forhold, for gen-
nem mere end to år, at have misbrugt sin stilling i politiet? Der
henvises bl.a. til artiklen ”Fynsk betjent får fængselsstraf for at
have misbrugt sin stilling”, dr.dk, den 28. august 2025.”
Svar:
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder
på Justitsministeriets område.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at videregivelse af fortrolige oplys-
ninger samt stillingsmisbrug kan medføre et strafferetligt ansvar efter bl.a.
straffelovens §§ 152 og 155.
Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i
offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået
kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Begås det i stk.
1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding,
eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 2 år, jf. stk. 2, 1. pkt.
Derudover følger det af straffelovens § 155, at misbruger nogen, som virker
i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det
offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker
det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år
anvendes.
Side 2/2