Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3085393_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-11426
3858091
Besvarelse af spørgsmål nr. 1542 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1542 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse vil
medføre
en
væsentlig risiko for skade af politiets efterforskning og forfølgning af it-
relateret økonomisk kriminalitet.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1542: Spm. om, hvad de standardiserede kriterier er, der tages udgangspunkt i, i NCIK’s model for prioritering af økonomiske sager fra 2023, som nævnes i svar på REU alm. del – spørgsmål 990?
Spørgsmål nr. 1542 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er de standardiserede kriterier, der tages udgangspunkt i,
i NCIK’s model for prioritering af økonomiske sager fra 2023,
som nævnes i svar på REU alm. del – spørgsmål 990?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelse af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet
(SSK), der på baggrund af en udtalelse fra National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst følgende:
”NSK har indledningsvis henvist til Justitsministeriets
besvarelse af 26. juni 2024 af spørgsmål nr. 1046 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende Nationalt
Center for It-relateret Kriminalitets (NCIK) prioriterings-
og styringsmodel af 1. marts 2023. Det fremgår af
Justitsministeriets besvarelse, at det følger af NCIK’s
prioriterings- og styringsmodel, at den samlede vurdering
af omstændighederne i den enkelte sag – med henblik på
at beslutte, om der skal indledes en efterforskning – tager
afsæt i en række standardiserede kriterier, samt at disse
standardiserede kriterier er udtryk for en vurdering af
karakteren og alvoren af de forskellige kategorier af
strafbare forhold, der anmeldes til NCIK. Det fremgår
endvidere, at NCIK’s prioriterings- og styringsmodel skal
sikre skarpere og hurtigere prioritering samt bedre styring
af anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet med
henblik på at nedbringe den daværende sagsbeholdning på
området samt sikre en stærkere og mere målrettet
kriminalitetsbekæmpelse.
NSK har supplerende oplyst følgende vedrørende de
standardiserede kriterier, der indgår i vurderingen af, om
der skal indledes efterforskning i den enkelte sag.
Den prioritering, der ligger til grund for NCIK’s
prioriterings- og styringsmodel indebærer, at NCIK
navnlig har fokus på serieforhold og på alvorlige
enkeltstående forhold.
Derudover har NSK oplyst, at der – som det fremgår af
Justitsministeriets besvarelse af 26. juni 2024 af
spørgsmål nr. 1046 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1542: Spm. om, hvad de standardiserede kriterier er, der tages udgangspunkt i, i NCIK’s model for prioritering af økonomiske sager fra 2023, som nævnes i svar på REU alm. del – spørgsmål 990?
– bl.a. indgår et beløbskriterium i vurderingen af, hvilke
efterforskningsskridt der skal iværksættes i den enkelte
sag, men det skal understreges, at dette beløbskriterium
ikke står alene, da der i alle tilfælde foretages en samlet
vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Der er
således ikke tale om en bagatelgrænse, hvorefter
anmeldelser under en vis beløbsgrænse ikke undergives
sagsbehandling.
Det indgår desuden som et kriterium, hvorvidt sagen kan
sammenkædes
med
andre
sager.
En
sådan
sammenkædning kan enten være på mistænkte, modus
eller lignende.
Derudover indgår den mest hensigtsmæssige anvendelse
af politiets ressourcer, og om sagens gennemførelse vil
medføre
vanskeligheder,
omkostninger
eller
sagsbehandlingstider, som ikke står i et rimeligt forhold til
sagens betydning og den straf, der i givet fald kan
forventes idømt, som kriterier i vurderingen af, om der
skal iværksættes eller fortsættes efterforskning.
Endelig indgår det i vurderingen af, om der skal indledes
efterforskning, om der i øvrigt er forhold, der gør, at sagen
bør efterforskes yderligere, eksempelvis om mistænkte er
tidligere straffet af relevans for bedømmelsen af den
aktuelle sag.
Afslutningsvis kan der henvises til Justitsministeriets
besvarelse af 18. august 2025 af spørgsmål nr. 1195 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg med fortroligt bilag, hvor
NCIK’s behandling af sager om økonomisk kriminalitet i
øvrigt beskrives.””
Der henvises afslutningsvis til vedlagte fortrolige bilag.
Side 3/3