Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3085361_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-11418
3858017
Besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm. om ministeren vil oversende det actioncard, som Actioncard om slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt) afløste i Østjyllands Politi?
Spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende det actioncard, som ”Actioncard om
slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
afløste i Østjyllands Politi?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen over en længere
årrække oparbejdede en meget betydelig beholdning af sager om
økonomisk kriminalitet. På den baggrund og henset til
varetagelse af kredsens øvrige opgaver foretog politikredsens
øverste ledelse ultimo 2023 en strategisk prioritering med
henblik på bl.a. at allokere yderligere ressourcer til
sagsbehandling af sagsområdet økonomisk kriminalitet. Med
henblik på at sikre en forsvarlig drift i den samlede
politioperative del af politikredsen blev der således med
virkning fra 1. marts 2024 allokeret yderligere medarbejdere til
Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.
Formålet med allokering af yderligere medarbejdere til
Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet var at få nedbragt
politikredsens meget betydelige sagsbeholdning på sagsområdet
for økonomisk kriminalitet. Med henblik på at sikre en effektiv
anvendelse af politikredsens ressourcer besluttede politikredsen
i august 2024 at delegere yderligere kompetence fra
anklagemyndigheden til udvalgte medarbejdere i politiet til
henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet. Delegationen
var begrænset til visse typer af sager og til visse medarbejdere i
bestemte funktioner.
Denne
yderligere
delegering
af
kompetence
fra
anklagemyndigheden til udvalgte medarbejdere i politiet blev i
september 2024 indsat i politikredsens lokale vejledning med
overskriften
”Vejledning
om
afgørelseskompetence,
henlæggelse og slutning af straffesager”, hvori det er angivet, i
hvilke tilfælde kompetencen til bl.a. at henlægge visse
straffesager er uddelegeret fra anklagemyndigheden til politiet.
Det lokale actioncard ”Slutning af økonomiske sager på
ressourcer (2024 projekt)” blev udarbejdet i Østjyllands Politis
Afdeling for Økonomisk Kriminalitet med virkning fra 17.
september 2024. Actioncardet var en intern operationalisering i
Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet af politikredsens
”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm. om ministeren vil oversende det actioncard, som Actioncard om slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt) afløste i Østjyllands Politi?
slutning af straffesager” og havde til formål at støtte politiets
sagsbehandling. Det lokale actioncard afløste således ikke et
tidligere actioncard i Afdeling for Økonomisk Kriminalitet.
Der henvises i øvrigt til vedlagte version fra september 2024 af
den lokale vejledning ”Vejledning om afgørelseskompetence,
henlæggelse og slutning af straffesager”.”
Side 3/3