Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3079320_0001.png
2024-25
S 1488 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-10719
3841383
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1488 fra medlem af Folketinget Mette
Abildgaard (KF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1488, som medlem af
Folketinget Mette Abildgaard (KF) har stillet til justitsministeren den 12.
september 2025.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1499: Spm., om indsigt i de tilsynsbøger som beskriver sikkerhedskravene for offentlige forlystelser drevet af private virksomheder
Spørgsmål nr. S 1488 fra medlem af Folketinget Mette Abildgaard
(KF):
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at tilsynsbøger, som
beskriver sikkerhedskrav til forlystelser, udelukkende er
tilgængelige for politiet, og at borgere, som ønsker at rejse et
civilt krav efter en ulykke, dermed ikke har mulighed for at
dokumentere, om gældende sikkerhedskrav er overholdt, og vil
ministeren tage initiativ til at ændre reglerne på området?”
Svar:
Jeg kan forstå, at spørgsmålet udspringer af en konkret sag, der aktuelt
efterforskes af politiet. Jeg finder det derfor af principielle grunde rigtigst
ikke at kommentere på den konkrete sag.
Jeg vil dog gerne understrege mere generelt, at det altid er tragisk, når der
sker en ulykke i forbindelse med en offentlig forlystelse, og det er
afgørende, at offentlige forlystelser er sikre for både publikum og personale.
Derfor er der også fastsat særskilte regler for tilladelser og øvrige krav til
brugen af offentlige forlystelser i bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005
om
offentlige
forlystelser
med
senere
ændringer
(forlystelsesbekendtgørelsen), som bl.a. har til formål at sikre den offentlige
sikkerhed.
Forlystelsesapparater, der er omfattet af forlystelsesbekendtgørelsens § 16
(såkaldte særlige forlystelsesapparater), såsom vandrutsjebaner og
karruseller, skal synes hvert år, jf. forlystelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Derudover skal de særlige forlystelsesapparater have udstedt en tilsynsbog
af den virksomhed, der foretager syn af det pågældende forlystelsesapparat.
Tilsynsbøgerne skal opbevares ved forlystelsesapparatet og efter
anmodning forevises for politiet og den virksomhed, der foretager syn af det
pågældende forlystelsesapparat, jf. forlystelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2
og 3. Et forlystelsesapparat, som er omfattet af forlystelsesbekendtgørelsens
§ 16, skal forsynes med en kontrolattest, som skal underskrives af
virksomheden, der foretager syn af forlystelsesapparatet. Kontrolattesten
skal anbringes ved indgangen af forlystelsen på et sted, der er synligt for
publikum.
Reglerne i dag er således indrettet på den måde, at publikum kan få
information om, hvorvidt og af hvem en forlystelse er synet via
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1499: Spm., om indsigt i de tilsynsbøger som beskriver sikkerhedskravene for offentlige forlystelser drevet af private virksomheder
kontrolattesten. Det er derimod ikke et krav, at tilsynsbogen er tilgængelig
for publikum. Hvis en borger ved et civilt søgsmål retter et krav mod ejeren
af et forlystelsesapparat, vil reglerne i retsplejelovens kapitel 28 om
parternes og tredjemands forpligtigelse til at fremlægge synbare bevismidler
finde anvendelse. Det vil sige, at retten efter omstændighederne efter
begæring kan pålægge, at tilsynsbogen skal fremlægges under sagen.
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre reglerne på området.
Side 3/3