Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3066766_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2025
Politikontoret
Cenia Anne Spottog
Petersen
2025-09797
3818731
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AÅ
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål AÅ:
Vil ministeren redegøre for, hvad den kommende opdatering af Rigspolitiets
pressehåndbog konkret vil ændre i politiets mulighed for at oplyse
gerningspersoners etnicitet i døgnrapporter, pressemeddelelser og anden
offentlig kommunikation – også når det ikke er relevant for efterforskningen,
herunder hvilke konkrete begrænsninger der følger af GDPR- og
databeskyttelsesregler i forbindelse med den bebudede oplysningspraksis.
Ministeren bedes afslutningsvist kommentere på, hvorfor opdateringen, der
allerede i maj 2025 blev bebudet færdiggjort inden for en måned, endnu ikke
er blevet offentliggjort?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet.
Og tak til spørgeren for endnu engang at sætte fokus på,
hvordan politiet kommunikerer om gerningspersoner i
konkrete straffesager.
Dagens samråd er en opfølgning på et samråd fra
september 2024. Og som jeg også gav udtryk for
dengang, er jeg helt enig med spørger i, at vi skal have
en åben debat om, hvem der begår kriminalitet i vores
samfund.
For der er desværre fortsat en overrepræsentation af
mandlige indvandrere og særligt efterkommere fra ikke-
vestlige lande i kriminalitetsstatistikerne sammenlignet
med den mandlige befolkning som helhed.
Det skal vi være åbne omkring, og vi skal diskutere det
uden berøringsangst. Det er forudsætningen for, at vi på
oplyst grundlag kan gøre noget ved problemet. Derfor er
Side 2/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
jeg også selv tilhænger af, at politiet kommunikerer så
åbent som muligt.
Det er med til at give offentligheden et præcist og
gennemskueligt indblik i politiets arbejde og daglige
udfordringer. Og det er med til at sikre, at den offentlige
debat sker på et oplyst grundlag.
Der er imidlertid nogle lovgivningsmæssige rammer, der
sætter grænserne for, hvornår oplysninger om etnicitet
kan behandles, herunder deles. Der er tale om EU-regler,
som vi ikke kan lave om på i Folketinget.
Men jeg er helt enig i, at politiet skal gå så langt som
muligt, når det kommer til videregivelse af oplysninger
om gerningspersoner – både når det kommer til
gerningspersoners etnicitet og deres nationalitet. Politiet
skal gå så langt som muligt inden for lovens rammer. Det
vender jeg tilbage til senere i min tale.
Jeg vil i dag starte med at redegøre for de
lovgivningsmæssige
rammer
for
videregivelse
af
oplysninger om gerningspersoners
etnicitet.
Side 3/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
Herefter
vil
jeg
komme
ind
Rigspolitiets
igangværende arbejde med at revidere Rigspolitiets
pressehåndbog, hvor der ses på, hvordan politiet i videre
udstrækning end i dag kan videregive oplysninger om
f.eks. gerningspersoners
nationalitet.
[Om de lovgivningsmæssige rammer]
Inden jeg kommer ind på de lovgivningsmæssige
rammer, er der et par ting, jeg gerne vil fremhæve.
Først og fremmest er begrebet etnicitet ikke et begreb,
som bruges entydigt.
For det andet registrerer politiet som udgangspunkt ikke
etnicitet. Sådanne oplysninger registreres således kun i
politiets systemer, hvis der er et politifagligt behov for
det i forbindelse med f.eks. en efterlysning.
De
lovgivningsmæssige
rammer
for
politiets
videregivelse af oplysninger om f.eks. etnicitet er blandt
andet reguleret af databeskyttelsesreglerne, som er EU-
regulering.
Side 4/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
Udgangspunktet efter disse regler er, at det er forbudt at
behandle – herunder videregive – personoplysninger om
etnicitet. Det er ikke et absolut forbud, så i visse
situationer vil der kunne videregives oplysninger om
etnicitet, hvis det er strengt nødvendigt – f.eks. hvis det
er nødvendigt som led i en efterlysning.
Ved
siden
af
databeskyttelsesreglerne
gælder
retsplejelovens regler. Det følger heraf, at politiet blandt
andet har mulighed for at offentliggøre signalementer af
gerningspersoner som led i en efterlysning.
En gerningspersons nationalitet er ikke en oplysning om
etnicitet, selvom det selvfølgelig kan give en mere eller
mindre kraftig indikation af eksempelvis etnisk
baggrund. Nationalitet er således ikke en særligt
beskyttet oplysning og vil ofte kunne offentliggøres.
De helt overordnede lovgivningsmæssige rammer, som
politiet skal efterleve, giver altså et bredere spillerum i
forhold til spørgsmålet om nationalitet, når politiet
kommunikerer
straffesager.
om
gerningspersoner
i
konkrete
Side 5/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
[Om opdateringen af politiets pressehåndbog]
Og
det
bringer
mig
over
til
den
del
af
samrådsspørgsmålet, der omhandler opdateringen af
Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering. Det er nemlig
navnlig på det punkt – altså oplysning om nationalitet –
hvor der er et potentiale for politiet til at kommunikere
mere åbent.
Håndbogen er et internt arbejdsredskab, der indeholder
konkrete retningslinjer for, hvornår politiet kan dele
oplysninger, f.eks. om gerningspersoners etnicitet og
nationalitet.
Håndbogen er tænkt som en hjælp for politikredsene, når
kredsene skal håndtere henvendelser fra pressen mv. om
f.eks. konkrete straffesager – og den skal understøtte, at
politiet overholder databeskyttelsesreglerne og anden
lovgivning.
Som jeg tilkendegav under samrådet sidste år, synes jeg,
at det giver god mening at se på, om der er mulighed for,
at politiet i videre udstrækning end i dag kan videregive
oplysninger om f.eks. gerningspersoners nationalitet.
Side 6/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
Jeg bad derfor sidste år Rigspolitiet om under
inddragelse af Justitsministeriet at overveje en eventuel
tilpasning af håndbogen.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at Rigspolitiet
har igangsat et arbejde med at opdatere hele
pressehåndbogen. Arbejdet omfatter altså ikke kun de
afsnit, der handler om videregivelse af oplysninger. Det
har vist sig at være mere omfattende end først forventet.
Derfor har Rigspolitiet besluttet, at arbejdet med
tilpasningen
af
pressehåndbogens
afsnit
om
videregivelse af oplysninger til pressen skal fortsætte
særskilt, så det kan blive færdiggjort hurtigere.
Den
del
af
pressehåndbogen,
som
omhandler
videregivelse af oplysninger, er i sin afsluttende fase.
Arbejdet forventes at blive færdiggjort inden udgangen
af september.
Selv om håndbogen endnu ikke er færdiggjort, vil jeg
dog gerne overordnet redegøre for, hvilke tilpasninger vi
kan forvente.
Side 7/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
3066766_0008.png
I forhold til deling af oplysninger om
nationalitet
vil det
blive tydeliggjort, at politiet som udgangspunkt altid kan
oplyse om mistænktes og gerningspersoners nationalitet,
medmindre det gør det muligt at identificere personen.
Det skal være med til at understøtte, at der ikke er tvivl
herom, og det skal derfor bidrage til, at politiet i højere
grad, end det er tilfældet i dag, oplyser om en
gerningspersons
nationalitet,
når
der
kommer
henvendelser fra pressen.
Jeg synes, at det er positivt, at Rigspolitiets opdaterede
pressehåndbog
vil
gøre
det
tydeligere,
hvornår
oplysninger om nationalitet kan deles.
Men opdateringen af pressehåndbogen kan selvsagt ikke
stå alene. For mig at se er det afgørende, at man i politiet
styrker fokus på at dele alle relevante oplysninger med
omverdenen,
nationalitet.
Og derfor er der efter min mening også behov for, at vi
får kigget på, hvordan vi bliver bedre til at sikre, at
politiet altid deler oplysninger, herunder om nationalitet,
i videst muligt omfang inden for lovens rammer.
herunder
om
gerningspersoners
Side 8/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
Jeg har en forventning om, at den opdaterede
pressehåndbog, sammen med et styrket fokus på at dele
alle relevante oplysninger, vil være med til at sikre, at
politiet går så langt som muligt, når det kommer til
videregivelse af oplysninger om gerningspersoner.
Og når det kommer til politiets offentliggørelse af
gerningspersoners signalementer i forbindelse med
efterforskninger, har jeg en klar forventning om, at
politiet gør brug af de muligheder, lovgivningen giver.
Det har jeg bedt Justitsministeriet om at meddele politiet.
[Afslutning]
Som jeg startede med at sige, er det vigtigt, at vi har den
nødvendige viden til at have en åben, offentlig debat om,
hvem der begår kriminalitet, og hvordan vi kommer
problemet til livs.
Den viden kan komme flere steder fra. Den kan komme
fra Danmarks Statistik, der udarbejder årlige opgørelser
over kriminalitet, hvor dømte personer er inddelt efter
køn, alder og herkomst.
Side 9/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
Den kan også komme fra de opgørelser, som
Justitsministeriet selv laver. Den seneste opgørelse, som
Justitsministeriet har udarbejdet på baggrund af tal fra
Danmarks Statistik, viser f.eks., at der i 2023 var 2,6
gange så mange mandlige efterkommere fra ikke-
vestlige
lande,
der
blev
dømt
for
med
en
den
straffelovsovertrædelse,
sammenlignet
mandlige befolkning som helhed. Dette gælder, når der
tages højde for forskelle i befolkningsgruppernes
størrelse og alderssammensætning.
Derudover har Justitsministeriet lavet en opgørelse om
gruppevold og herkomst, som også viser, at der i 2023
var 3,8 gange så mange mandlige efterkommere fra ikke-
vestlige lande dømt for gruppevold, som det kunne
forventes på baggrund af gruppens størrelse og
alderssammensætning.
Jeg har også flere gange oplyst om gerningspersoners
etnicitet
i
forbindelse
med
besvarelser
af
udvalgsspørgsmål fra Retsudvalget. Det er både sket i
forbindelse med spørgsmål vedrørende konkrete sager og
i de spørgsmål, hvor der er blevet spurgt ind til
fordelingen på etnicitet, når det kommer til bestemte
Side 10/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspm. AÅ
kriminalitetstyper,
gruppevoldtægt.
herunder
kvindedrab
og
Der er dog ingen tvivl om, at politiet som supplement til
disse opgørelser kan bidrage med fakta og viden i den
offentlige debat.
Derfor ser jeg også frem til, at pressehåndbogen bliver
opdateret, og at der i politiet aktivt arbejdes for, at der er
en opmærksomhed på udlevering af oplysninger om
f.eks. nationalitet, når det i øvrigt er i overensstemmelse
med gældende ret.
Tak for ordet.
Side 11/11