Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3078411_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-10642
3839724
Besvarelse af spørgsmål nr. 1495 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1495 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1495: Spm. om, hvad der sker fra modtagelse af anmeldelse af en sag om partnervold og den videre behandling af sagen hos politi og anklagemyndigheden
Spørgsmål nr. 1495 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 2. september 2025
redegøre for, hvad der sker fra modtagelse af anmeldelse af en
sag om partnervold og den videre behandling af sagen hos politi
og anklagemyndigheden, herunder hvad der konkret sker i de
situationer, hvor en person fysisk møder op på politistation og
anmelder et forhold eller anmeldelsen modtages telefonisk, om
anmeldelse kommer fra forurettede selv, nærtstående, fra en
nabo el.lign. eller fra en myndighedsperson, der har
underretningspligt?”
Svar:
1.
Som jeg tilkendegav under min besvarelse af 2. september 2025 af
samrådsspørgsmål AU-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har vi
set nogle fuldstændig afskyvækkende drab på kvinder i Danmark den
seneste tid. Det er et område, som regeringen prioriterer højt, og vi skal
løbende overveje, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge sådanne drab.
Derfor har regeringen som led i de igangværende forhandlinger om en ny
flersårsaftale for politiet og anklagemyndigheden lagt op til en markant
styrkelse af politiets håndtering af sager med sårbare ofre, som f.eks. ofre
for vold i hjemmet. Det omfatter både en udvidelse af de specialiserede
teams i politiet, en styrkelse af den systematiske måludpegning af ofre og
gerningspersoner og en styrkelse af kommunikationen fra politiet til ofrene.
Derudover vil regeringen også sikre, at civilsamfundets indsats styrkes bl.a.
ved udmøntningen af provenuet fra forhøjelsen af offerbidraget i regi af
strafreformen.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at alle landets
politikredse i 2021 har oprettet tværfaglige specialiserede teams
til behandling af sager om bl.a. vold i nære relationer. De
specialiserede teams arbejder bl.a. for at optimere sagsgangene
i politikredsen, så politiets møde med forurettede i sager om
bl.a. vold i nære relationer bygger på viden om
traumereaktioner,
ligesom
der
er
fokus
beskyttelsesforanstaltninger, som kan støtte den forurettede. De
specialiserede teams er endvidere med til at udbrede viden om
forurettedes
traumereaktioner,
gerningspersoners
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1495: Spm. om, hvad der sker fra modtagelse af anmeldelse af en sag om partnervold og den videre behandling af sagen hos politi og anklagemyndigheden
adfærdsmønstre samt voldsdynamikker mv. Dette sker bl.a. ved,
at de specialiserede teams understøtter efterforskere og
forebyggelsesmedarbejderes håndtering af sager om vold i nære
relationer.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en
udtalelse fra Københavns Politi, Sydsjælland- og Lolland
Falsters Politi og Nordjyllands Politi.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at politiet modtager
anmeldelser om partnervold på forskellige måder, herunder ved
fysisk fremmøde i politiekspeditionen, ved telefonisk
henvendelse til servicecenteret eller vagtcentralen, ved skriftlige
anmeldelser, eller ved at en patrulje optager anmeldelse.
Uanset henvendelsesform og uanset, om det er forurettede selv
eller en anden, der anmelder partnervold, vil politiet foretage en
konkret
vurdering
af,
hvilke
eventuelle
beskyttelsesforanstaltninger der skal iværksættes for at hjælpe
den forurettede og dennes eventuelle børn, samt hvilke
efterforskningsskridt anmeldelsen giver anledning til. I nogle
tilfælde kan det være nødvendigt at reagere akut, f.eks. hvis en
borger med politiets bistand har behov for straks at komme til et
andet opholdssted, såsom et krisecenter eller et andet sikkert
midlertidigt opholdssted.
Politiet kan under sagsbehandlingen foretage en række
efterforskningsskridt såsom afhøring, indhentning af
overvågning, indhentning af sundhedsoplysninger m.v. Politiet
vil derudover foretage en vurdering af omstændighederne i
sagen, herunder om der tidligere har været lignende hændelser,
eller om der er tale om en isoleret hændelse, samt vurdere om
der er risiko for, at situationen eskalerer. Under forløbet vil
forurettede blive tildelt en fast kontaktperson ved politiet. Der
vil også blive foretaget en vurdering af, om der er grundlag for
varetægtsfængsling af gerningspersonen.
Politiet vil tilsvarende foretage en konkret vurdering af, hvilke
beskyttelsesforanstaltninger der kan være relevante i sagen.
Beskyttelsesforanstaltningerne omfatter bl.a. vejledning om
digital og fysisk sikkerhed, samarbejde med kommuner og
eksterne interesseorganisationer, herunder henvisning til
krisecentre samt støtte og vejledning, udlevering af
overfaldsalarm samt vurdering af muligheden for bortvisning,
tilhold, opholdsforbud og elektronisk kontrol.
Når sagen er færdigefterforsket, overdrages sagen til
anklagemyndigheden med henblik på vurdering af
tiltalespørgsmålet.”
Side 3/3