Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3078418_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Astrid Knigge
2025-10650
3839764
Besvarelse af spørgsmål nr. 1492 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1492 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1492: Spm. om, hvilke muligheder og forhindringer i gældende regler der findes for Justitsministeriets eller Folketingets indblanding i domstolenes interne arbejdsforhold
Spørgsmål nr. 1492 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder og
forhindringer i gældende regler f.eks. Grundloven, der findes for
Justitsministeriets eller Folketingets indblanding i domstolenes
interne arbejdsforhold, f.eks. i forhold til arbejdstider, påbudt
eller tilbudt weekend- og aftenarbejde, tilbud om
overarbejdsbetaling osv.?”
Svar:
Det fremgår af grundlovens § 61, 1. pkt., at den dømmende magts udøvelse
kun kan ordnes ved lov. Begrebet ”den dømmende magts udøvelse”
omfatter såvel fremgangsmåden for behandling af sager ved domstolene
som domstolenes rent organisatoriske forhold.
Bestemmelsen indeholder et krav om lovhjemmel og et delegationsforbud,
hvorved bestemmelsen begrænser lovgivningsmagtens mulighed for at
overlade fastsættelsen af regler til andre myndigheder, herunder navnlig
centraladministrationen.
Det fremgår desuden af grundlovens § 64, 1. pkt., at dommerne i deres kald
alene har af rette sig efter loven. Heri ligger, at domstolene efter grundloven
er sikret uafhængighed for så vidt angår deres judicielle funktioner, der ikke
kun omfatter afsigelse af domme og kendelser, men også f.eks. procesdrift
og procesledelse. Bestemmelsen har navnlig til formål at sikre domstolenes
uafhængighed i forhold til regeringen. Regeringen kan således ikke give
domstolene instruktioner om, hvordan konkrete sager skal behandles og
afgøres. Folketinget kan heller ikke give domstolene pålæg om, hvordan
konkrete retssager skal behandles og afgøres.
Hvad angår domstolenes administration og budget, blev der ved lov nr. 401
af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen oprettet en særlig Domstolsstyrelse,
som varetager domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.
Det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om
Domstolsstyrelsen af 26. marts 1998, at formålet med oprettelsen af
domstolsstyrelsen var at markere domstolenes selvstændige og uafhængige
stilling, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 778. Det
indebærer, at domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold i
dag hører under Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen hører under
Justitsministeriets ressort, men er i øvrigt en selvstændig statsinstitution
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1492: Spm. om, hvilke muligheder og forhindringer i gældende regler der findes for Justitsministeriets eller Folketingets indblanding i domstolenes interne arbejdsforhold
med egen bestyrelse, og justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse
over for styrelsen.
Justitsministeriet henviser i den forbindelse til ministeriets besvarelse af 3.
maj 2022 af spørgsmål nr. 745 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og til
det til besvarelsen vedlagte notat om de retlige rammer for domstolenes
uafhængighed.
Justitsministeriet kan om den nuværende regulering af dommeres
arbejdsforhold oplyse, at det fremgår af retsplejeloven § 3, stk. 1, 2. pkt., §
7, stk. 1, 3. pkt., § 12, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 1, 2.pkt., at præsidenten
for den enkelte ret efter forhandling med rettens øvrige medlemmer træffer
bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes
administrative behandling.
Dommere er ansat som tjenestemænd i lønramme 38-41 (ekskl.
Højesteretspræsidenten) og er omfattet af reglerne for tjenestemænd uden
højeste arbejdstid. Det er ikke ved Danmarks Domstole centralt fastsatte
arbejdstider eller mødetider for dommere. Derudover kan Justitsministeriet
oplyse, at Domstolsstyrelsen og Den Danske Dommerforening har indgået
en aftale om kompensation for byrets- og landsdommeres arbejde i
forbindelse med grundlovsforhør og andet arbejde udenfor normal
arbejdstid samt for landsdommeres merarbejde i forbindelse med rejsedage
og at der derudover ikke ydes betaling for merarbejde.
Side 3/3