Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3076586_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Retsudvalget
Folketinget
7. oktober 2025
2025-4207
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 10. september 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (REU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 1482:
Hvad er ministerens holdning til at forbyde lattergas i førerkabinen
i en bil, med den virkning at fundet af lattergaskapsler i førerkabi-
nen sidestilles med enten spirituskørsel eller forsøg på vanvidskør-
sel?
Svar:
Besiddelse af lattergas er reguleret i lov nr. 800 af 9. juni 2020 om
markedsføring og besiddelse af lattergas, som ændret ved lov nr.
732 af 13. juni 2023 og lov nr. 708 af 20. juni 2025 (herefter latter-
gasloven).
Ifølge lattergaslovens § 4 a må lattergas blandt andet ikke besiddes
på offentligt tilgængelige steder, med mindre det sker som led i er-
hvervsudøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.
Forbuddet mod besiddelse af lattergas gælder også, hvis lattergas
besiddes i et køretøj på et offentligt tilgængeligt sted.
Besiddelse af lattergas i køretøjer på offentligt tilgængelige steder
er dermed allerede ulovligt i medfør af lattergasloven, der hører
under Erhvervsministeriets ressortområde.
For så vidt angår kørsel med lattergas i blodet kan jeg oplyse, at jeg
inden årets udgang vil indføre nultolerance overfor lattergaskørsel
i forhold til færdselslovens regler om narkokørsel. Det betyder, at
kørsel med lattergas i blodet fremover vil blive sanktioneret efter
færdselslovens almindelige regler om narkokørsel.
Jeg kommer også til at fremsætte et lovforslag i starten af næste år,
der vil skærpe færdselslovens konfiskationsregler, så køretøjet altid
konfiskeres i de tilfælde af spirituskørsel og narkokørsel, herunder
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1482: Spm. om vanvidskørsel og sanktioner ved besiddelse af lattergas
3076586_0002.png
Side 2/2
også lattergaskørsel, der har resulteret i uagtsomt manddrab eller
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen