Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3078428_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2025-10491
3834792
Besvarelse af spørgsmål nr. 1481 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1481 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1481: Spm. om myndighedskompetence og sikring af EMRK-overholdelse i sager om etnisk profilering
Spørgsmål nr. 1481 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken myndighed der har
kompetence til henholdsvis at efterforske og at træffe afgørelse
i sager, hvor en borger mener at have været udsat for etnisk
profilering og diskrimination af dansk politi i strid med EMRK
artikel 14 og ønsker dette prøvet, samt hvordan det sikres, at
konventionens bestemmelser overholdes både under
efterforskningen og ved den endelige afgørelse?”
Svar:
1.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er inkorporeret
i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992. Inkorporeringen indebærer, at
EMRK er en del af dansk ret, og konventionen kan påberåbes for og skal
anvendes af danske domstole og andre retsanvendende myndigheder i
overensstemmelse med inkorporeringen.
EMRK
artikel
14
indeholder
efter
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis et forbud mod usaglig
forskelsbehandling, der indebærer, at personer i sammenlignelige
situationer som udgangspunkt skal behandles ens. Bestemmelsen omfatter
både direkte og indirekte diskrimination.
Det følger af EMD’s praksis, at en forskelsbehandling er diskriminatorisk –
og dermed i strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt og sagligt
begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig, hvis den
varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem
det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.
Efter EMRK artikel 14 gælder forbuddet mod diskrimination alene
forskelsbehandling for så vidt angår rettigheder og friheder, der er anerkendt
efter EMRK. Det er ikke et krav, at der foreligger en krænkelse af øvrige
materielle bestemmelser i konventionen.
Det bemærkes, at det følger af EMD’s praksis, at forskelsbehandling baseret
på nationalitet eller etnisk oprindelse alene kan begrundes i meget vægtige
hensyn, jf. bl.a. præmis 113-114 i dommen
Biao mod Danmark
af 24. maj
2016.
Side 2/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1481: Spm. om myndighedskompetence og sikring af EMRK-overholdelse i sager om etnisk profilering
Forbuddet mod diskrimination har også betydning for myndigheders
håndtering af påståede overgreb begrundet i race, nationalitet m.v. EMD har
således udtalt, at racistisk motiveret vold er en krænkelse mod den
menneskelige værdighed, og at myndighederne på grund af de alvorlige
konsekvenser, har en særlig forpligtelse til at efterforske formodet racistisk
begrundet vold, jf. bl.a. præmis 145 i dommen
Nachova mod Bulgarien
af
6. juli 2005 og præmis 119-120 i
Stoica mod Rumænien
af 4. juni 2008.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der har oplyst
følgende:
”Politiklagemyndigheden er en uafhængig myndighed, som
undersøger og træffer afgørelse vedrørende klager over bl.a.
politipersonales adfærd i tjenesten (adfærdsklager) og
efterforsker anmeldelser om strafbare forhold begået af
politipersonale i tjenesten (straffesager), herunder klager og
anmeldelser vedrørende diskrimination og etnisk profilering.
Det følger af retsplejeloven (retsplejelovens kapitel 93 b og c),
at politiklageordningen gælder for personale i politiet og
anklagemyndigheden. Politiklageordningen omfatter således
den enkelte politiansattes individuelle ansvar og ikke statens
ansvar.
I sager, hvor en borger klager over, at borgeren har været udsat
for diskrimination eller etnisk profilering i forbindelse med
f.eks. en politiforretning, kan Politiklagemyndigheden afgøre
sagen med at udtale kritik af den indklagede politiansatte eller
finde forholdet uhensigtsmæssigt. Politiklagemyndigheden kan
udtale kritik eller finde et forhold uhensigtsmæssigt, selvom
forholdet ikke findes at være af en sådan karakter, at det vil være
i
strid
med
artikel
14
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Når Politiklagemyndigheden undersøger en adfærdsklagesag
eller efterforsker en straffesag, iværksættes en så tilbundsgående
undersøgelse/efterforskning, som det er muligt i den konkrete
sag. Politiklagemyndigheden undersøger/efterforsker, herunder
om der kan tilvejebringes oplysninger, der med den fornødne
bevismæssige sikkerhed understøtter eller afkræfter
klagerens/anmelders beskrivelse/opfattelse af episoden.
De undersøgelses-/efterforskningsskridt, der typisk foretages, er
afhøring af klager/anmelder, afhøring af vidner, indhentelse af
videooptagelser og videoovervågning, indhentelse af lydfiler og
radiokorrespondance, indhentelse af lægelige oplysninger,
Side 3/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1481: Spm. om myndighedskompetence og sikring af EMRK-overholdelse i sager om etnisk profilering
afhøring af indklagede/anmeldte, indhentelse af udtalelse fra
indklagede og indhentelse af sagsmateriale fra politikredsen.
I straffesager forestår Politiklagemyndigheden efterforskningen
i sagen, jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, hvorefter
Politiklagemyndigheden sender en redegørelse i sagen til
statsadvokaten med henblik på statsadvokatens afgørelse af
tiltalespørgsmålet. Redegørelsen indeholder en gennemgang af
efterforskningen
og
oplysninger
om
de
faktiske
omstændigheder af betydning for sagens afgørelse og
indeholder som udgangspunkt en vurdering af vægtningen af de
fremkomne beviser.
I adfærdsklagesager træffer Politiklagemyndigheden endelig
afgørelse, jf. retsplejelovens § 1019 m. Politiklagemyndigheden
lægger i den forbindelse som nævnt ovenfor vægt på, om de
tilvejebragte oplysninger i sagen understøtter eller afkræfter
klagen. Politiklagemyndigheden vil på baggrund heraf
eksempelvis vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for
at antage, at politiets adfærd havde karakter af diskrimination.
Beviskravene i adfærdsklagesager er høje og nærmer sig
beviskravene for domfældelse i straffesager, hvor princippet
om, at enhver rimelig begrundet tvivl skal komme den tiltalte (i
adfærdsklager den indklagede) til gode, finder anvendelse.
Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Politiklagemyndighedens
afgørelser er endelige, og at udtalelse af kritik kan have
tjenstlige konsekvenser for den indklagede.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg og
Statsadvokaten i København om en udtalelse.
Sager om etnisk profilering vil efter omstændighederne kunne
indebære en overtrædelse af straffelovens § 155 om
stillingsmisbrug, hvis en polititjenestemand har inddraget
hudfarve, sprog, religion, race, nationalitet eller etnisk
oprindelse i sagsbehandlingen på en sådan måde, at privates
eller det offentliges ret krænkes.
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
(Politiklagemyndigheden) iværksætter efter anmeldelse eller af
egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige,
jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 1. Offentlig påtale af
straffesager mod personale i politiet og anklagemyndigheden
tilkommer statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1020 d, stk. 1.
Side 4/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1481: Spm. om myndighedskompetence og sikring af EMRK-overholdelse i sager om etnisk profilering
Når Politiklagemyndighedens efterforskning er afsluttet, sender
Politiklagemyndigheden sagen til statsadvokaten med henblik
på afgørelse af tiltalespørgsmålet, jf. retsplejelovens § 1020 e,
stk. 1. Politiklagemyndigheden udarbejder en redegørelse til
Statsadvokaten om den foretagne efterforskning. Redegørelsen
skal indeholde en gennemgang af efterforskningen og oplysning
om de faktiske omstændigheder af betydning for sagens
afgørelse. Redegørelsen kan også indeholde en vurdering af
vægten af de fremkomne beviser, jf. § 1020 e, stk. 2.
Statsadvokaten påser, at Politiklagemyndigheden har oplyst
sagen tilstrækkeligt, og Statsadvokaten kan anmode
Politiklagemyndigheden
om
at
foretage
yderligere
efterforskning, jf. § 1020 e, stk. 3. Statsadvokaten vil således –
i tilfælde, hvor det vurderes, at der ikke er foretaget tilstrækkelig
undersøgelse af, om en anmeldt overtrædelse er motiveret af
anmelders etnicitet – kunne anmode Politiklagemyndigheden
om at foretage yderligere oplysning af sagen.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at klager over politiets
dispositioner behandles af politikredsene i 1. instans. Klager
over politikredsenes afgørelser vedrørende politiets
dispositioner uden for strafferetsplejen behandles af Rigspolitiet
i 2. instans, mens klager over politikredsenes afgørelser
vedrørende politiets dispositioner inden for strafferetsplejen
behandles af statsadvokaterne i 2. instans. Klager over politiets
adfærd udvist i tjenesten (adfærdsklager) behandles af Den
Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden).
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at med henblik på at sikre en
ensartet behandling af sager, der indeholder et element af klage
over forskelsbehandling, har Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
statsadvokaterne og Politiklagemyndigheden besluttet, at alle
sager herom sendes til Politiklagemyndigheden, der herefter
forholder sig til, om sagen i sin helhed kan behandles af
Politiklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1019 q, eller om
dele skal udskilles til behandling i politikredsen i første instans
med klageadgang til Rigspolitiet eller statsadvokaterne. Det
følger af retsplejelovens § 1019 q, at Politiklagemyndigheden
kan behandle og afgøre en klage over en disposition, hvis der er
en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en
adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behandler.
Såfremt politikredsen modtager en klage, der af
Politiklagemyndigheden er udskilt til behandling i kredsen i
Side 5/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1481: Spm. om myndighedskompetence og sikring af EMRK-overholdelse i sager om etnisk profilering
første instans med klageadgang til Rigspolitiet, vil politikredsen
behandle klagen som en klage over politiets dispositioner uden
for strafferetsplejen. Politikredsene og Rigspolitiet kan i
sådanne sager udtale kritik af politiet i forhold til den påklagede
disposition og tilkende erstatning efter dansk rets almindelige
regler herom for krav, der udspringer af dispositionen.
Politikredsene og Rigspolitiet inddrager relevant lovgivning i
behandlingen af dispositionsklagesager, herunder reglerne i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
Side 6/6