Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3076670_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2025
Politikontoret
Maria Thostrup Jakobsen
2025-10477
3834285
Besvarelse af spørgsmål nr. 1478 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1478 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1478: Spm. om domme for partnervold 2014-2024 fordelt på voldstype, køn og alder
Spørgsmål nr. 1478 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 2. september 2025
om kvindedrab udarbejde en opgørelse over, hvor mange
domme for partnervold, der er registreret årligt fra 2014-2024,
hvor typen af vold er oplyst, og således at opgørelsen er fordelt
på den dømtes køn og alder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på
antallet af personer, der er dømt for partnervold.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a. hvor mange anmeldelser eller
afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, hvordan gerningen
nærmere er begået, herunder om volden er begået af en partner,
hvorfor de ønskede oplysninger ikke kan tilvejebringes ved
elektronisk udtræk fra POLSAS. Det vil således forudsætte en
særdeles omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager,
såfremt de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.”
Side 2/2