Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3075269_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2025
Strafferetskontoret
Caroline Cicilie Holm
2025-10513
3835629
Besvarelse af spørgsmål nr. 1471 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1471 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1472: Spm. om vurdering af ansvar og regler for kampsportsforeninger
Spørgsmål nr. 1471 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om en forening, som er ansvarlig for
hjerneskade af en ung person under en prøvetime, ikke kan
gøres ansvarlig herfor? Eller om det efter gældende regler er
muligt enten at tvangslukke foreningen, eller at den ansvarlige
træner mister retten til at undervise både unge og voksne?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til
kampsportsforeningers strafferetlige ansvar for skader opstået i forbindelse
med prøvetimer, herunder mulighederne for tvangslukning af foreningen og
rettighedsfrakendelse af træneren.
2.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at der i bekendtgørelse nr. 455 af
9. maj 2025 om visse offentlige kampe inden for kampsport er fastsat regler
for afviklingen af offentlige kampe. Træning og prøvetimer i
kampsportsforeninger
er
ikke
omfattet
af
bekendtgørelsens
anvendelsesområde.
Om det strafferetlige ansvar ved udøvelse af vold i forbindelse med sport
henvises der til Justitsministeriets besvarelse af 20. maj 2025 af spørgsmål
nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg og af 4. september 2025 af
spørgsmål nr. 232 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg.
Det fremgår bl.a. af de nævnte besvarelser, at sportsudøvere er underlagt de
samme regler i straffeloven som alle andre. Lovligheden af en handling skal
imidlertid vurderes i den kontekst, hvori den er foretaget, og en handling,
der ellers ville udgøre et strafbart legemsangreb, kan være straffri, fordi
handlingen er foretaget i forbindelse med sportsudøvelse. Om det er
tilfældet, vil altid bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder,
herunder handlingens grovhed og dens forbindelse med sportsudøvelsen.
Det bemærkes desuden, at det følger af straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at
den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.
Juridiske personer kan også ifalde strafansvar for straffelovsovertrædelser
efter reglerne i lovens kapitel 5. Dette fremgår af § 306.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1472: Spm. om vurdering af ansvar og regler for kampsportsforeninger
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at det følger af straffelovens § 78, stk.
2, at den, der er dømt for et strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve
virksomhed, som kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse,
såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den, der udøver de i § 78, stk. 2,
omhandlende virksomheder ved dom for strafbart forhold, frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under
visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler
derfor, om udøvelse af anden virksomhed, det vil sige virksomhed, der ikke
kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1.
pkt.
3.
For så vidt angår opløsning af en forening kan Justitsministeriet oplyse,
at det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden
forudgående tilladelse af danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Videre
følger det af § 78, stk. 2, at foreninger, der virker ved eller søger at nå deres
mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Efter § 78, stk. 3, kan ingen
forening opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening
foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens
opløsning.
I sager om opløsning af foreninger efter grundlovens § 78 er det
anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden.
En forening vil derfor kun kunne forbydes, hvis anklagemyndigheden
udover enhver rimelig tvivl kan bevise, at der for det første er tale om en
forening omfattet af grundlovens § 78, og for det andet at foreningen i givet
fald har et ulovligt øjemed.
Side 3/3