Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3075259_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2025
Sikkerhedskontoret
Amalie
Munkholm
Frederiksen
2025-10427
3833352
Besvarelse af spørgsmål nr. 1464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1464 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1464: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Johannes Kærgaard vedrørende ventetid på sikkerhedsgodkendelse
Spørgsmål nr. 1464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse fra Johannes
Kærgaard vedrørende ventetid på sikkerhedsgodkendelse som
forudsætning for optagelse på politiskolen, jf. REU alm. del –
bilag 337.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Generelt kan det oplyses, at PET forestår, på baggrund af en
anmodning
fra
den
ansættende
myndighed,
den
sikkerhedsundersøgelse, der ligger til grund for myndigheders
afgørelse om sikkerhedsgodkendelse, jf. sikkerhedscirkulærets
§ 13, stk. 3.
Omfanget af den konkrete undersøgelse af en person afhænger
af, hvilken klassifikationsgrad og på hvilket område den
pågældende skal godkendes til. På baggrund af PET’s
sikkerhedsundersøgelse træffer myndigheden afgørelse om
sikkerhedsgodkendelse. For så vidt angår ansættelser på
politiets område, er PET den godkendende myndighed.
Efterspørgslen på sikkerhedsundersøgelser til brug for
sikkerhedsgodkendelser er det seneste årti steget markant. Som
følge heraf har PET iværksat en række initiativer for at sikre, at
så mange som muligt af sagerne behandles inden for de seks
uger, som er PET’s målsætning for sager, hvor anmodningen
ikke giver anledning til indhentning af supplerende oplysninger
som f.eks. bidrag fra udenlandske aktører eller yderligere
sagsbehandlingsskridt.
Initiativerne har haft stort ledelsesmæssig fokus i PET og har
medført tilførsel af ressourcer til området, optimering af
arbejdsgange og prioritering af mindre komplicerede sager,
således at disse ikke bliver uforholdsmæssigt forsinket af
behandlingen af mere komplekse sager. PET er løbende i dialog
med godkendende myndigheder om prioritering af de mest
hastende ansøgninger og PET’s initiativer på området.
PET lancerede den 31. marts 2025 en ny digital løsning til
området. Det er forventningen, at den nye digitale løsning efter
indkøringsperioden vil bidrage til en effektivisering af
sagsbehandlingen, ligesom den medfører forbedret information
til myndighederne om sagsbehandlingsstatus for konkrete sager.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1464: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Johannes Kærgaard vedrørende ventetid på sikkerhedsgodkendelse
PET forventer endvidere inden for kort sigt at kunne informere
om generelle sagsbehandlingstider.
PET kan oplyse, at tjenesten har færdigbehandlet den konkrete
sag, som ligger til grund for spørgsmål 1464 og som nævnes i
bilag 337.”
2.
Som PET fremhæver ovenfor, er der det seneste årti sket en markant
stigning i antallet af anmodninger om sikkerhedsundersøgelser og
sikkerhedsgodkendelser. Det er grundlæggende positivt, da udviklingen
skal ses i lyset af det skærpede fokus på at øge modstandskraften mod trusler
i det danske samfund.
Jeg har samtidig stor forståelse for den frustration, som
sagsbehandlingstiderne på området giver anledning til hos de berørte
personer, myndigheder og virksomheder. Som det fremgår ovenfor, har PET
iværksat en række initiativer, der skal bidrage til at nedbringe
sagsbehandlingstiden for sikkerhedsundersøgelser. Jeg vil løbende følge op
på, om de iværksatte initiativer får den forventede effekt, og om
sagsbehandlingstiderne nedbringes til et tilfredsstillende niveau.
Jeg kan desuden oplyse, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
den 30. september 2025 har sendt et ændringscirkulære til
sikkerhedscirkulæret i offentlig høring. Ændringerne i cirkulæret har også
til formål at bidrage med at nedbringe sagsbehandlingstiden på
sikkerhedsgodkendelser.
Side 3/3