REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1461: Spm. om statens beskyttelse af medarbejdere i lyset af Højesterets dom i SamSam-sagen

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. oktober 2025

Sikkerhedskontoret

Louise Pelle Kyed Jensen

2025-10334

3831399

Besvarelse af spørgsmål nr. 1461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1461 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1461: Spm. om statens beskyttelse af medarbejdere i lyset af Højesterets dom i SamSam-sagen

Spørgsmål nr. 1461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i lyset af Højesterets dom afsagt den 2. septem-

ber 2025 i Samsam-sagen redegøre for, hvilke ændringer i regler

og procedure denne vil iværksætte for at sikre, at mennesker der

arbejder for den danske stat også kan regne med at blive beskyt-

tet af den danske stat mod eksempelvis uretmæssige fængslinger

og justitsmord?”

Svar:

Højesteret har den 2. september 2025 afsagt dom i den civile sag, som

Ahmed Samsam har anlagt mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Følgende fremgår bl.a. af dommens præmisser:

”PET og FE er efterretnings- og sikkerhedstjenester, som bl.a.

arbejder for at identificere, forebygge, efterforske og imødegå

trusler mod Danmark og sikkerheden i det danske samfund. Det

er en grundlæggende betingelse for at have effektive efterret-

ningstjenester, at der er oplysninger om deres virksomhed, her-

under på det operative område, der ikke kan lægges åbent frem.

Som efterretningstjenesterne har redegjort for i deres notat af

27. juni 2023 om nødvendigheden af fortrolighed om PET’s og

FE’s kildearbejde, vil det generelt kunne få alvorlige følgevirk-

ninger for både efterretningstjenesten og kilden, hvis en efter-

retningstjeneste officielt bekræfter, at en person har fungeret

som kilde for efterretningstjenesten. Hvis en dansk efterretning-

stjeneste bekræfter identiteten f.eks. på en efterretningskilde,

der har opereret i udlandet, kan det ifølge tjenesterne bl.a. have

negative konsekvenser for forholdet til efterretningstjenestens

internationale samarbejdspartnere, og det vil bryde med de

grundlæggende principper, der gælder for efterretningstjene-

sters virksomhed og samarbejde. Bekræftelse af en persons kil-

destatus kan ifølge tjenesterne herudover indebære en betydelig

risiko for kilden selv. Den øgede risiko for repressalier gælder

også i tilfælde, hvor kilden selv har oplyst offentligt om kilde-

forholdet.

Højesteret finder, at hensynet til efterretningstjenesternes sær-

lige funktioner, hvor fortrolighed spiller en afgørende rolle, må

føre til, at personer som det helt klare udgangspunkt ikke har

krav på at få fastslået eksistensen af kildeforhold eller lignende

gennem søgsmål ved domstolene.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1461: Spm. om statens beskyttelse af medarbejdere i lyset af Højesterets dom i SamSam-sagen

Dette gælder også, selv om efterretningstjenesterne ved pådøm-

melsen af påstande om anerkendelse af kildeforhold ikke pålæg-

ges selv at be- eller afkræfte bestemte forhold, men hvor vurde-

ringen heraf beror på domstolenes almindelige bevisbedøm-

melse foretaget på baggrund af de oplysninger, der fremlægges

i sagen.

Højesteret finder, at dette udgangspunkt alene kan fraviges i helt

særlige situationer, hvor en samlet afvejning af de interesser, der

er på spil, undtagelsesvis kan føre til, at hensynet til fortrolighe-

den om efterretningstjenesternes arbejde må vige for borgerens

interesse i at kunne få fastslået eksistensen af et kildeforhold el-

ler lignende.”

Følgende fremgår af PET og FE’s fælles udtalelse af 23. december 2022

om efterretningstjenesternes kildearbejde:

”Uden at gå ind i den konkrete sag kan PET og FE generelt op-

lyse, at danske efterretningstjenester, som alle andre danske

myndigheder, skal agere inden for de gældende retlige rammer,

som overordnet er fastlagt af lovgivningsmagten. Det er noget,

PET og FE tager meget alvorligt. Dette gælder også for anven-

delsen af kilder, som for PET’s vedkommende sker i overens-

stemmelse med PET-loven og efter principperne i Rigsadvoka-

tens retningslinjer om meddelere og civile agenter. Desuden er

der i FE fastsat interne retningslinjer for kildearbejdet. Folketin-

gets særlige udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, som

beskæftiger sig med efterretningstjenesternes forhold, har lige-

som med alle andre forhold vedrørende tjenesterne adgang til

disse retningslinjer.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en kilde for en efterret-

ningstjeneste kan dømmes i en straffesag, er det helt generelt

sådan, at de almindelige strafferetlige regler i Danmark og i ud-

landet også finder anvendelse på personer, som fungerer eller

har fungeret som kilder for de danske efterretningstjenester. Det

gælder uanset, om en strafbar handling er begået før, under eller

efter den eventuelle kildevirksomhed. Derfor er det heller ikke

sådan, at en person generelt er straffri, fordi den pågældende

fungerer eller har fungeret som kilde for en dansk efterretnings-

tjeneste.”

Det bemærkes, at det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne (lovbekendtgørelse nr. 937 af 26 august 2014 som

ændret ved lov nr. 666 11. juni 2024), at Folketingets Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne (UET) underrettes om indholdet af de retnings-

Side 3/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1461: Spm. om statens beskyttelse af medarbejdere i lyset af Højesterets dom i SamSam-sagen

linjer, der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed, forud for

deres udstedelse. Det gælder også PET’s retningslinjer vedrørende kilder.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. december 2023 ”Af-

tale om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og undersøgelse

af visse konkrete sager”, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilsynet skal anmodes

om at undersøge, om efterretningstjenesternes eventuelle ageren i den så-

kaldte Samsam-sag ligger inden for de retlige rammer og retningslinjer, der

på daværende tidspunkt var gældende for efterretningstjenesterne.

Herudover indgik regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre

samt Dansk Folkeparti den 28. februar 2024 ”Aftale om styrkelse af tilsynet

med efterretningstjenesterne”.

I forlængelse heraf vedtog et bredt flertal i Folketinget i juni 2024 et lovfor-

slag, som indebærer en række ændringer af bl.a. PET-loven med det over-

ordnede formål at styrke Tilsynet med Efterretningstjenesterne (lov nr. 666

af 11. juni 2024). Loven medfører bl.a., at tilsynets kompetence er blevet

udvidet til også at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s opera-

tive opgaver. Dette indebærer, at tilsynet f.eks. vil kunne kontrollere, om

PET har hvervet og ført kilder i overensstemmelse med retningslinjer på

området eller gældende regler i øvrigt, herunder Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention, ligesom tilsynet kan kontrollere tjenestens sagsbe-

handling i forbindelse med kilders eventuelle erstatningskrav mv. Ændrin-

gerne af PET-loven trådte i kraft den 1. januar 2025, og det nye tilsyn er

etableret. Tilsvarende tilpasninger af lovgivningen er undervejs på Forsvars-

ministeriets område.

I forhold til denne såvel som andre sager, der behandles af tilsynet, vil det i

forlængelse af tilsynets undersøgelser blive vurderet om disse giver anled-

ning til konkrete tiltag, herunder efter omstændighederne ændringer af reg-

ler og retningslinjer.

Side 4/4