Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3070243_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2025
Strafferetskontoret
Maria Mandø
2025-10254
3828969
Besvarelse af spørgsmål nr. 1459 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1459 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1459: Spm. om en person under 18 år kan dømmes for børnepornografi, hvis denne uopfordret fra en kammerat har modtaget en video med en mindreårige, der har sex
Spørgsmål nr. 1459 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det kan være rigtigt, at en
person under 18 årig kan dømmes for børnepornografi, hvis
denne uopfordret fra en kammerat har modtaget en video med
en mindreårige, der har sex? Og vil ministeren redegøre for, om
det har betydning for udfaldet, at modtager ikke har videredelt
videoen, men heller ikke har slettet den?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., at den, som udbreder
seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign.
af personer under 18 år eller materiale, som må ligestilles hermed, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 år.
Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af
information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film,
andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år eller materiale,
som må ligestilles hermed, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Endelig følger det af straffelovens § 235, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 2
ikke omfatter besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15
år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.
Straffelovens § 235 finder anvendelse uanset gerningspersonens alder, dog
med den begrænsning, at personer under den kriminelle lavalder på 15 år
ikke kan straffes. Strafansvar efter bestemmelsen kræver forsæt, jf.
straffelovens § 19, det vil sige forsæt til eksempelvis at besidde materialet
eller til at skaffe sig adgang til det via internettet mv.
På denne baggrund vil det som udgangspunkt ikke være strafbart uopfordret
at modtage en video med seksuelt materiale af personer under 18 år, hvis
materialet slettes igen umiddelbart efter modtagelsen. Hvis den person, der
uopfordret har modtaget materialet, imidlertid f.eks. gemmer videoen eller
videresender den, vil der efter omstændighederne kunne straffes for
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1459: Spm. om en person under 18 år kan dømmes for børnepornografi, hvis denne uopfordret fra en kammerat har modtaget en video med en mindreårige, der har sex
Det vil i alle tilfælde bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder i
sagen, om der kan straffes for overtrædelse af bestemmelserne. Denne
vurdering henhører i sidste ende under domstolene.
Side 3/3