Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3072573_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. september 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Ida Marie Spiegelhauer
2025-10105
3825388
Besvarelse af spørgsmål nr. 1446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1446 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1446: Spm. om, ministeren vil redegøre for sin fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU’s fælles regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelsaftale, vedrørende krav til risikovurdering af slutbruger
Spørgsmål nr. 1446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for sin fortolkning af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EU’s fælles regler for
våbeneksport og FN’s våbenhandelsaftale (Arms Trade Treaty),
vedrørende krav til risikovurdering af slutbruger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af dansk våbenlovning og
praksis på området, at ansøgere i sager om eksport af militært
udstyr skal angive oplysninger om slutbrugere, hvis den
konkrete slutbruger er kendt for eksportøren på
ansøgningstidspunktet.
De danske regler om overførsler af forsvarsrelaterede produkter
inden for EU udspringer bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og
betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden
for Fællesskabets (herefter forsvarsdirektivet).
Direktivet indeholder regler for udførsel af militærteknologi og
-udstyr omfattet af EU’s fælles liste over militært udstyr til
modtagere i EU/EØS-landene, herunder hvilke typer af
tilladelser der kan udstedes – generel, global og individuel
udførselstilladelse.
Disse
er
gennemført
i
våbenbekendtgørelsens § 35 (generel), § 36 (global) og § 37
(individuel).
Forsvarsdirektivet har til formål at reducere hindringer for
handel med forsvarsmateriel inden for det indre marked ved at
forenkle både regler og procedurer for at opnå tilladelse til
udførsel.
Det følger af forsvarsdirektivet, at medlemsstaterne fastsætter
de vilkår og betingelser, der skal gælde for eksporttilladelser,
herunder hvilke oplysninger der kræves om slutbruger og
slutbrugerland.”
Justitsministeriet
har
desuden
indhentet
Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
en
udtalelse
fra
”Udenrigsministeriet indgår som høringspart i sager om
udførsel af våben og militært udstyr. Når Udenrigsministeriet
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1446: Spm. om, ministeren vil redegøre for sin fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU’s fælles regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelsaftale, vedrørende krav til risikovurdering af slutbruger
bliver hørt over en ansøgning, foretages der en konkret
udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering i overensstemmelse
med Rådets fælles holdning om fælles regler for kontrol med
eksport af militærteknologi og -udstyr og Danmarks
internationale forpligtelser i øvrigt.
Rådets fælles holdning indeholder en række kriterier, som
medlemsstaterne skal tage i betragtning ved deres
eksportkontrol. Det følger af Rådets fælles holdning, at de
konkrete ansøgninger skal vurderes ud fra otte kriterier. Det
drejer sig eksempelvis om, hvorvidt der består en klar risiko for
anvendelse
af
det
pågældende
udstyr
til
menneskerettighedskrænkelser,
intern
repression
eller
krænkelser af den humanitære folkeret. Der skal også tages
hensyn til risikoen for, at militærteknologien eller -udstyret kan
blive anvendt til andre formål i modtagerlandet eller
reeksporteret på uønskede betingelser. Dertil har Rådet vedtaget
en brugervejledning, der har til formål at hjælpe
medlemsstaterne med at anvende den fælles holdning, herunder
ift. fortolkning af kriterierne. FN’s våbenhandelstraktat
forpligter dertil stater til ikke at give tilladelse til eksport, hvis
staten på tidspunktet for tilladelsen har kendskab til, at de
pågældende våben eller genstande vil blive anvendt til at begå
krænkelser af den humanitære folkeret, eller hvis staten afgør,
at der er en overvejende risiko for sådanne krænkelser eller
alvorlig krænkelse af internationale menneskerettigheder.
Rådets fælles holdning fastlægger, at hver medlemsstat fra sag
til sag vurderer de ansøgninger om eksporttilladelse, som den
får forelagt. Forhold såsom udstyrets karakter og slutbrugeren –
såfremt denne er kendt på ansøgningstidspunktet – indgår
således i Udenrigsministeriets udenrigs- og sikkerhedspolitiske
vurderinger af konkrete ansøgninger om eksport.”
Som det fremgår ovenfor, skal ansøgere i sager om eksport af militært udstyr
angive oplysninger om slutbrugeren, hvis denne er kendt for eksportøren på
ansøgningstidspunktet. Det forhold, at der, som det fremgår af
Justitsministeriets besvarelse af 25. august 2025 af spørgsmål 1317 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, i perioden fra 1. januar 2024 til 1. juli 2025
er udstedt 1.405 udførselstilladelser med ukendt slutbruger, der på
tidspunktet for besvarelsen ikke var udløbet, er således ikke i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU's fælles holdning og
FN’s våbenhandelstraktat.
Side 3/3