Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3071310_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. september 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-10016
3823405
Besvarelse af spørgsmål nr. 1442 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1442 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvilke forhold der kan føre til strafnedsættelse i straffesager ved domstolene såsom eksempelvis den tiltaltes personlige forhold
Spørgsmål nr. 1442 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forhold der kan føre til
strafnedsættelse i straffesager ved domstolene såsom
eksempelvis den tiltaltes personlige forhold?”
Svar:
Straffelovens kapitel 10 indeholder regler om straffens fastsættelse. Det
følger af § 80, stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til
ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens
grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.
Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den
med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde have indset herom, jf. straffelovens § 80,
stk. 2, 1. pkt. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der
tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes
forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Ved vurderingen efter stk. 2 kan det ikke indgå som formildende
omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller
lignende, jf. straffelovens § 80, stk. 3.
Straffelovens § 82, stk. 1, indeholder en række omstændigheder, der i
almindelighed skal indgå i formildende retning ved straffens fastsættelse,
herunder at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år på gerningstidspunktet (nr.
1), at gerningsmanden har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf
er unødvendig eller skadelig (nr. 2), eller at gerningsmanden har aflagt
tilståelse (nr. 9).
Endvidere kan det ved straffens fastsættelse indgå som formildende
omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden
for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden, jf.
straffelovens § 82, stk. 2, 1. pkt. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i
betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på
grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
om behandling af sagen inden for en rimelig frist, jf. 2. pkt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvilke forhold der kan føre til strafnedsættelse i straffesager ved domstolene såsom eksempelvis den tiltaltes personlige forhold
Efter straffelovens § 83, 1. pkt., kan straffen nedsættes under den
foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens
person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende
omstændigheder kan straffen bortfalde, jf. 2. pkt. Sagsbehandlingstiden
kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette
er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig
frist, jf. 3. pkt.
Herudover kan der i visse tilfælde ske nedsættelse af straffen for forsøg og
medvirken. Straffen for forsøg kan således nedsættes, navnlig når forsøget
vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt, jf.
straffelovens § 21, stk. 2.
Straffen for medvirken kan nedsættes for den, der kun har villet yde en
mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når
forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes,
jf. straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., ligesom straffen kan nedsættes for den,
der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for
dette, jf. stk. 2.
Side 3/3