Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3069680_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-09941
3822245
Besvarelse af spørgsmål nr. 1437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1437 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1437: Spm. om, ministeren vil vurdere fire forslag til bekæmpelse af online kriminalitet
Spørgsmål nr. 1437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren vurdere følgende forslag til bekæmpelse af
online kriminalitet:
1) Hjemmesider hvor der drives online handel, skal
virksomheden ved lov pålægges at logge IP-adresse og
portnummer på kundens medie.
2) Det skal ved lov ikke være muligt at købe taletidskort og
lignende, uden at man har en sikker identifikation af kunden.
3) Spoofingtjenester skal ved lov logge det bagvedliggende
telefonnummer, og kompetencen til at få disse oplysninger
udleveret skal ligge hos politiet, ligesom ved bankoplysninger.
4) Der skal i Dansk Politi oprettes et centralt register over alle
telefonnumre og e-mailadresser, som har været anvendt til
kontaktbedrageri eller anden kriminalitet. Denne liste skal på
daglig/ugentlig basis sendes til tele og internetudbydere, som
skal blokere disse telefonnumre og e-mailadresser i deres
system, således disse ikke kan anvendes. Dette skal kunne
foretages i en automatiseret form, således der ikke bliver brugt
unødvendige
ressourcer på dette. Teleudbyderne filtrerer allerede af egen drift
kendte phishing mails og smishing numre, dette tiltag kan
suppleres af det ovenstående.”
Svar:
1.
Det er ingen hemmelighed, at den it-relaterede økonomiske kriminalitet
er et område i stor vækst. Der er ofte tale om forbrydelser, hvor helt
almindelige borgere får franarret deres hårdt optjente sparepenge. Den form
for kriminalitet skal vi som samfund ikke finde os i.
Derfor er der også i de seneste år iværksat flere tiltag for at styrke indsatsen
mod it-relateret økonomisk kriminalitet. Vi etablerede i 2022 en ny
politikreds, NSK, der bl.a. er specialiseret i at håndtere komplekse sager om
it-relateret økonomisk kriminalitet. Vi har lanceret en digital tryghedspakke,
ligesom vi har gjort det muligt for politiet at få hurtigere adgang til
bankoplysninger i jagten på de it-kriminelle. Regeringen er desuden gået
sammen med Finans Danmark og en række andre aktører om at føre bl.a.
forslag om filtrering af sms’er og udvidet spoofing-beskyttelse ved fup-
opkald ud i livet.
Idet arbejdet med at bekæmpe digital svindel går på tværs af mange
ressortområder og involverer flere aktører, har regeringen endvidere nedsat
en arbejdsgruppe mod digital svindel, hvor bl.a. Justitsministeriet,
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1437: Spm. om, ministeren vil vurdere fire forslag til bekæmpelse af online kriminalitet
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt
Digitaliseringsministeriet deltager. I øvrigt deltager Teleindustrien, Finans
Danmark, Forbrugerrådet Tænk og Ældresagen i arbejdsgruppen.
Der er dog fortsat behov for, at der bliver gjort mere. Derfor er indsatsen
mod it-relateret økonomisk kriminalitet også noget, vi kommer til at drøfte,
i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en ny flerårsaftale for
politiets og anklagemyndighedens økonomi.
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at det første forslag til at bekæmpe online
kriminalitet vedrører flere ressortområder. Et sådant forslag vurderes at
kræve grundige overvejelser, herunder af juridisk og økonomisk karakter,
og forslaget vil derfor indgå i det igangværende arbejde i arbejdsgruppen
mod digital svindel, hvor bl.a. Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og
Digitaliseringsministeriet deltager. Det videre arbejde med forslaget vil
blive drøftet på et kommende møde i arbejdsgruppen.
For så vidt angår det andet forslag om at indføre krav om registrering af
taletidskort, er jeg meget åben for at drøfte forslaget som led i de
igangværende flerårsaftaleforhandlinger.
For så vidt angår forslag nr. 3 og nr. 4 har Justitsministeriet til brug for
besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har
oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 3 og 4
om den politifaglige værdi af de foreslåede tiltag indhentet en
udtalelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
For så vidt angår forslaget om, at det ved lov skal bestemmes, at
spoofingtjenester
skal
logge
det
bagvedliggende
telefonnummer, har NSK oplyst, at det ikke vurderes at ville
være et effektivt middel til at bekæmpe it-relateret økonomisk
kriminalitet. Det er således NSKs erfaring, at de anvendte
spoofingtjenester ofte opererer fra udlandet, hvorfor en sådan
eventuel dansk lovgivning ikke vil finde anvendelse på de
udenlandske spoofingtjenester. NSK har ikke umiddelbart
kendskab til lovlige spoofingtjenester i Danmark. NSK har
desuden bemærket, at det ikke er alle spoofingtjenester, der er
konstrueret på en sådan måde, at det er nødvendigt med et
bagvedliggende telefonnummer for at kunne gennemføre et
spoofet telefonopkald.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1437: Spm. om, ministeren vil vurdere fire forslag til bekæmpelse af online kriminalitet
For så vidt angår forslaget om et centralt register med den
hensigt automatisk at blokere telefonnumre og e-mailadresser
anvendt til konktaktbedrageri eller anden kriminalitet har NSK
oplyst, at et sådant heller ikke vurderes at ville være et effektivt
middel til at bekæmpe it-relateret økonomisk kriminalitet. NSK
har i den forbindelse bemærket, at det foreslåede centrale
register umiddelbart vil være mangelfuldt og tidsmæssigt
ineffektivt, bl.a. fordi ikke alle strafbare forhold anmeldes til
politiet, ligesom anmeldelser om strafbare forhold ofte sker
noget tid efter, at det strafbare forhold er begået. Det er desuden
NSKs erfaring, at de anvendte telefonnumre og e-mailadresser
sjældent tilhører de reelle gerningspersoner, men typisk er
spoofede afsendere, hvorfor en blokering af disse telefonnumre
og e-mailadresser ikke vil være egnet til formålet, idet det vil
indebære en risiko for at ramme legitime brugere af de
pågældende telefonnumre og e-mailadresser.
NSK har endelig bemærket, at teleindustrien i dag har iværksat
flere effektive løsninger til beskyttelse af eksempelvis særlige
afsender-ID. Det er NSKs umiddelbare vurdering, at det vil have
en større effekt for beskyttelsen af borgerne mod it-relateret
økonomisk kriminalitet, såfremt eksisterende løsninger hos
teleindustrien udbygges.”
Side 4/4