Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3069884_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. september 2025
Strafferetskontoret
Kirstine Krogh Bisgaard
2025-09813
3842162
Besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1435: Spm. om, justitsministeren egenhændigt ved en bekendtgørelsesændring kan ændre i Bekendtgørelse om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer
Spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om justitsministeren egenhændigt
ved en bekendtgørelsesændring kan ændre i Bekendtgørelse om
retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af
kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer mv.? Vil
ministeren desuden redegøre for, om regeringen vil sørge for, at
den sigtedes eller tiltaltes etnicitet fremover vil fremgå ud for
hver straffesag på retslisten på domstolenes hjemmeside?”
Svar:
Der er desværre fortsat en overrepræsentation af mandlige indvandrere og
særligt efterkommere fra ikke-vestlige lande i kriminalitetsstatistikerne
sammenlignet med den mandlige befolkning som helhed. Det skal vi være
åbne omkring, og vi skal diskutere det uden berøringsangst. Det er
forudsætningen for, at vi på oplyst grundlag kan gøre noget ved problemet.
Samtidig er der nogle lovgivningsmæssige rammer, der sætter grænser for,
hvornår oplysninger om etnicitet kan deles.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9 og retshåndhævelseslovens § 10
fastsætter et udgangspunkt om forbud mod behandling af følsomme
personoplysninger, herunder oplysninger om etnicitet. En behandling kan
f.eks. være registrering af oplysningen eller at offentliggøre sådanne
oplysninger på internettet. En sådan behandling er således kun lovlig, hvis
en af undtagelserne til forbuddet er opfyldt. Databeskyttelsesforordningen
er EU-regulering og retshåndhævelsesloven gennemfører EU’s
retshåndhævelsesdirektiv, som Danmark har tilsluttet sig i medfør af
Schengenteknikaliteten.
Efter databeskyttelsesforordningen ville dette forudsætte, at behandlingen
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til
det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
Efter retshåndhævelsesloven ville dette forudsætte, at behandlingen er
strengt nødvendig og sker af hensyn til i loven nærmere fastsatte formål
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1435: Spm. om, justitsministeren egenhændigt ved en bekendtgørelsesændring kan ændre i Bekendtgørelse om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer
(f.eks. at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger), jf. retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke inden for disse rammer vil
være muligt at indføre en ordning, hvor tiltaltes etnicitet offentliggøres af
domstolene på retslister på internettet.
Side 3/3