Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3067423_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. september 2025
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2025-09664
3816218
Besvarelse af spørgsmål nr. 1429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1429 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og Karina
Adsbøl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1429: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at dømte, der arbejder med nogle af de mest sårbare mennesker, kun frakendes retten til at arbejde indenfor faget indtil videre
Spørgsmål nr. 1429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at dømte, der arbejder med
nogle af de mest sårbare mennesker, kun frakendes retten til at
arbejde indenfor faget ”indtil videre”, som tilfældet er i sagen
om den 46-årig pædagog, der er dømt for at have sex med beboer
på botilbud, Syd- og Sønderjyllands Politi, den 18. august 2025,
og er ministeren enig i, at i sådanne tilfælde skal den dømte
aldrig kunne komme tilbage til faget?”
Svar:
De almindelige regler om rettighedsfrakendelse fremgår af straffelovens §§
78-79. Efter § 79, stk. 1, kan den, der udøver en virksomhed, som kræver en
særlig offentlig autorisation eller godkendelse, ved dom for et strafbart
forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed
eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Efter § 79, stk. 2,
1. pkt., gælder det samme, når særlige omstændigheder taler derfor, om
udøvelsen af anden virksomhed.
Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil
videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den
pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter
reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, jf. § 79, stk. 3, 1. pkt.
Rettighedsfrakendelse ”indtil videre” er som udgangspunkt en frakendelse
på ubestemt tid. Hvis den rettighedsfrakendte indbringer sagen for
domstolene, er det op til domstolene at vurdere spørgsmålet om fortsat
udelukkelse fra den pågældende virksomhed.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ser med meget stor alvor
på seksualforbrydelser. Der er i den seneste tid gennemført en række tiltag
på området, og regeringen har løbende fokus på, om der er behov for
yderligere. Senest har regeringen sammen med et bredt flertal af partier
indgået en aftale af 25. juni 2025 om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi for 2026-2030, der indeholder flere tiltag på
seksualforbrydelsesområdet, herunder en skærpelse med 50 pct. af straffen
for voldtægt ved vold eller trussel om vold.
Side 2/2