Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3068409_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. september 2025
Sikkerhedskontoret
Freja Kirstine Kjær
2025-09627
3815043
Besvarelse af spørgsmål nr. 1427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1427 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1427: Spm. om politiets indsats mod truende og ulovlige kampagner rettet mod jøder og Israel
3068409_0002.png
Spørgsmål nr. 1427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt politiet er bekendt med-
og hvordan politiet følger udviklingen i forbindelse med
udbredelsen af klistermærker, materiale og anden kampagne
med budskaber, der kan opfattes som trusler mod jøder, borgere
i Israel og det israelske militær eller som støtte til
terrororganisationer og grupper, der er forbudt i Danmark og
andre lande? Vil ministeren desuden redegøre for, om politiet
har identificeret afsendere af de nævnte kampagner, samt hvilke
tiltag der iværksættes for at imødegå lignende tilfælde
fremover?”
Svar:
Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at der ved lov nr. 201 af 25.
februar 2025 om gennemførelse af dele af aftale om styrket indsats mod
antisemitisme blev indført mulighed for, at politikredsene kan udpege en
såkaldt ”skærpet strafzone” for hadforbrydelser forud for en forestående
begivenhed, hvis det forventes at en sådan begivenhed vil medføre en
ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Der blev desuden
indført mulighed for, at Rigspolitiet kan fastsætte en såkaldt ”skærpet
strafperiode” for hadforbrydelser, hvis en hændelse efterfølges af en
ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser. En
skærpet strafzone eller en skærpet strafperiode indebærer, at straffen for
hadforbrydelser, der er omfattet, kan forhøjes med 50 procent. Lov nr. 201
af 25. februar 2025 indebar desuden en styrkelse af politiets muligheder for
at anvende redskaberne i den såkaldte TCO-forordning til at få fjerne
terrorrelateret online indhold. Lovændringerne trådte i kraft den 1. marts
2025.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet løbende udarbejder et
nationalt situationsbillede, der belyser omfanget af og
udviklingen i antisemitiske hændelser.
Politiet har siden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 haft
øget fokus på den generelle sikkerhedssituation og på konkrete
overtrædelser af lovgivningen, f.eks. i form af hadforbrydelser
samt offentlig tilskyndelse til forbrydelse og billigelse af
terrorhandlinger.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1427: Spm. om politiets indsats mod truende og ulovlige kampagner rettet mod jøder og Israel
Med henblik på at styrke indsatsen mod antisemitiske
hændelser, herunder for at understøtte datagrundlaget til brug
for et nationalt situationsbillede mest muligt, er politikredsene
blevet pålagt at registrere samtlige forhold, hvor der vurderes at
være et antisemitisk indhold. Dette gælder således også for
hændelser, der ikke umiddelbart omfatter strafbare forhold.
Som en del af den styrkede indsats er Rigspolitiet i tæt dialog
med Det Jødiske Samfund med henblik på at opnå større
overensstemmelse mellem politiets registreringer af
antisemitiske hændelser og opgørelser fra Det Jødiske Samfund.
Det er umiddelbart ikke muligt for Rigspolitiet at give et
generelt svar på, om der i de sager, der er registreret med et
antisemitisk indhold, er identificeret en eller flere personer, der
står bag eventuelle bredere kampagner med et antisemitisk
indhold. Et sådant svar vil forudsætte en manuel gennemgang af
samtlige sager, der er registreret med et antisemitisk indhold.
Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene som led i den samlede
indsats desuden er anmodet om at prioritere målrettede
opfølgninger på de enkelte antisemitiske hændelser i sager, hvor
det vurderes, at der kan være et tryghedsskabende eller
forebyggende potentiale.
Rigspolitiet har den 24. april 2025 som opfølgning på lov nr.
201 af 25. februar 2025 om gennemførelse af dele af aftale om
styrket indsats mod antisemitisme udstedt vejledningsmateriale
om etablering af strafskærpelseszoner og fastsættelse af
skærpede strafperioder på hadforbrydelsesområdet. Rigspolitiet
kan oplyse, at Rigspolitiet ikke på nuværende tidspunkt har
fundet grundlag for at fastsætte en skærpet strafperiode.
Rigspolitiet har endvidere foretaget et elektronisk udtræk i
politiets systemer, der viser, at der foreløbigt ikke i
politikredsene er udpeget skærpede strafzoner for
hadforbrydelser.
Justitsministeriet har herudover indhentet en udtalelse fra Politiets
Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Udviklingen i konflikten i Mellemøsten efter den 7.oktober
2023 har medvirket til en øget trussel mod israelske og jødiske
mål i Vesten, herunder i Danmark. PET vurderer, at der blandt
personer, som har PET’s interesse, findes antisemitiske
holdninger, ytringer og handlinger. Antisemitisme kan således
både findes på den ekstreme højre- og venstrefløj, blandt
antimyndigheds-ekstremistister samt i militant islamistiske
miljøer.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1427: Spm. om politiets indsats mod truende og ulovlige kampagner rettet mod jøder og Israel
PET identificerer løbende relevante indsatsområder og aktører
med det formål at yde uddannelse, rådgivning og vejledning til
fagprofessionelle og dermed støtte deres mulighed for at
imødegå og håndtere ekstremistisk vold med relation til
radikaliseringsudfordringer.
PET har bl.a. iværksat en uddannelsesindsats for specialiserede
politifaglige medarbejdere og civile forebyggere, så de bliver
bedre rustet til at planlægge, udføre og følge op på samtaleforløb
med radikaliserede individer. Formålet er at motivere de
involverede til at indgå i et forebyggende forløb som med tiden
om muligt vil få dem til at lægge afstand til radikaliserede og
ekstremistiske miljøer, herunder miljøer med antisemitiske
holdninger.
PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde og indsigt,
herunder spørgsmål om efterretningstjenestens kendskab til
enkeltpersoner og enkeltsager, eller spørgsmål om PET’s
arbejdsmetoder og kapacitet samt spørgsmål om
tilrettelæggelsen
af
konkrete
efterretnings
og
efterforskningsindsatser.”
Side 4/4