Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3065771_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Clara Folmer Middelboe
2025-09430
3810480
Besvarelse af spørgsmål nr. 1417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1417 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om ministeren med henvisning til besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål nr. 1473 (2023-24) vil oplyse, hvornår det kan forventes, at Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil have afsluttet den i besvarelsen nævnte analyse af konsekvenserne af Højesterets dom af 21. august 2024
Spørgsmål nr. 1417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren med henvisning til besvarelsen af REU alm. del
- spørgsmål nr. 1473 (2023-24) oplyse, hvornår det kan
forventes, at Justitsministeriet og Direktoratet for
Kriminalforsorgen vil have afsluttet den i besvarelsen nævnte
analyse af konsekvenserne af Højesterets dom af 21. august
2024? Det bedes herunder oplyst, hvorledes Justitsministeriet
forholder sig til Forsetes henvendelse af 21. juni 2025, jf. REU
alm. del - bilag 264.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at arbejdet med at analysere konsekvenserne
af Højesterets dom af 21. august 2024 om optagelse af telefonsamtaler
fortsat pågår i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen, og at der
er taget visse skridt med henblik på at følge op på Højesterets afgørelse.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”På baggrund af Højesterets dom af 21. august 2024 har
kriminalforsorgen i april 2025 genoptaget alle sager, hvor det
har været muligt at identificere, at indsatte efter den 21. august
2021 har benyttet korttelefonordningen til opkald til advokater
eller advokatfuldmægtige, der har ydet juridisk bistand.
I de sager, hvor det ved genoptagelsen konstateres, at samtaler
mellem den indsatte og dennes advokat eller advokatfuldmægtig
er blevet optaget eller aflyttet, bliver den indsatte orienteret om,
at der er sket et indgreb i strid med straffuldbyrdelseslovens §
56. Samtidig bliver den indsatte vejledt om muligheden for at
søge om godtgørelse. Optagelser af telefonsamtaler slettes
desuden senest 6 måneder efter, at de er foretaget, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3.
For at sikre, at alle berørte indsatte modtager information om
konsekvenserne af Højesterets dom, offentliggjorde
kriminalforsorgen den 12. maj 2025 en vejledning om
muligheden for at anmode om genoptagelse og godtgørelse.
Vejledningen blev lagt på kriminalforsorgens hjemmeside og
opslået på alle kriminalforsorgens matrikler.
Indkomne anmodninger om godtgørelse er under behandling.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om ministeren med henvisning til besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål nr. 1473 (2023-24) vil oplyse, hvornår det kan forventes, at Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil have afsluttet den i besvarelsen nævnte analyse af konsekvenserne af Højesterets dom af 21. august 2024
Det øvrige arbejde med at vurdere, hvem der fremadrettet bør nyde en særlig
status i straffuldbyrdelsesloven udover beskikkede forsvarsadvokater, er
komplekst, og det er derfor også ministeriets forventning, at opfølgningen
på Højesterets afgørelse tidligst vil foreligge i løbet af 2026.
Justitsministeriet kan med hensyn til Forsetes henvendelse af 21. juni 2025
desuden oplyse, at ministeriet værdsætter Forsetes bidrag til en analyse af
dommens konsekvenser og bidragets fokus på indsattes rettigheder og
eventuelle behov for ændringer af straffuldbyrdelsesloven i lyset af bl.a.
Menneskerettighedskonventionen.
Henvendelsen
indgår
i
Justitsministeriets og Direktoratet for Kriminalforsorgens videre arbejde.
Side 3/3