Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3063407_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2025
Politikontoret
Maria Thostrup Jakobsen
2025-09369
3809368
Besvarelse af spørgsmål nr. 1410 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1410 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira
Nawa (RV).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1410: MFU spm. om efterforskningsindsats for opsporing af 438 forsvundne mindreårige fra asylcentre siden 2021
Spørgsmål nr. 1410 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke efterforskningsmæssige skridt har myndighederne taget
i forsøget på at opspore de 438 mindreårige, der siden den 1.
januar 2021 er forsvundet fra de danske asylcentre? Der
henvises til ”Red Barnet advarer om svigt: 438 mindreårige er
forsvundet fra danske asylcentre”, frihedsbrevet.dk, den 28. juli
2025.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse af
4. juni 2025 af spørgsmål nr. 345 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg, som omhandler uledsagede mindreårige asylbørn,
der forlader Børnecenter Sandholm.
Af besvarelsen fremgår det bl.a. af en udtalelse fra Udlændingestyrelsen,
som Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet, at den kommune,
hvor et indkvarteringssted er beliggende, i medfør af barnets lov har
tilsynspligt med alle børn og unge under 18 år, der opholder sig i
kommunen. Dette gælder uanset de pågældende børns opholdsgrundlag og
uanset, om barnet eller den unge har lovligt ophold eller ej. Det fremgår
endvidere af udtalelsen fra Udlændingestyrelsen, at så snart det konstateres,
at en uledsaget mindreårig har forladt Børnecenter Sandholm, og der er
formodning om udeblivelse, vil Røde Kors registrere den uledsagede
mindreårige som udeblevet. Røde Kors vil desuden underrette Allerød
Kommune samt anmelde sagen til Nordsjællands Politi.
Af besvarelsen fremgår det desuden af en udtalelse fra Nordsjællands Politi,
som Rigspolitiet har indhentet, at politiet iværksætter efterforskning efter
anmeldelse eller af egen drift, når der er en rimelig formodning om, at et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået, og at det forhold,
at en mindreårig forsvinder fra et asylcenter, ikke i sig selv giver en rimelig
formodning for, at der er begået et strafbart forhold. Nordsjællands Politi
henviser i den forbindelse til, at uledsagede mindreårige asylansøgere
generelt er meget mobile, og at de ofte hurtigt rejser videre.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1410: MFU spm. om efterforskningsindsats for opsporing af 438 forsvundne mindreårige fra asylcentre siden 2021
”Til brug for besvarelsen har Rigspolitiet foretaget en
kredshøring af henholdsvis Nordsjællands Politi og Syd- og
Sønderjyllands Politi, der er de to politikredse, hvori
henholdsvis Børnecenter Sandholm og Børnecenter Tønder
geografisk er placeret.
For så vidt angår Nordsjællands Politis procedure, når
politikredsen modtager en anmeldelse om, at en mindreårig
asylansøger er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, henvises
der til Justitsministeriets besvarelse af 4. juni 2025 af spørgsmål
nr. 345 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg.
Nordsjællands Politi har oplyst, at den i bidraget beskrevne
procedure er den generelle procedure, der følges i alle sager
vedrørende forsvundne mindreårige asylansøgere.
Nordsjællands Politi har desuden oplyst, at politikredsen i
forhold til offentlig, herunder humanitær, efterlysning løbende
vurderer, hvorvidt der i konkrete sager er grundlag for offentlig
efterlysning.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ved
modtagelse af en anmeldelse om, at en mindreårig asylansøger
er forsvundet fra Børnecenter Tønder, indledningsvis
undersøger, om den mindreårige i anden anledning er i politiets
varetægt og dermed ikke er savnet. I forlængelse heraf
undersøges det, om politiet har kendskab til andre
opholdsadresser, som eksempelvis har været anvendt ved
tidligere udeblivelser fra børnecentret.
Ved anmeldelsen søges det endvidere afklaret med Børnecenter
Tønder, hvorvidt der er akut bekymring for den mindreårige,
herunder grundet manglende evne til at tage vare på sig selv
(humanitær eftersøgning), eller om der er bekymring for, at et
strafbart forhold har fundet sted.
Såfremt der er akut bekymring for den mindreårige, vil politiet
iværksætte en eftersøgning af barnet. Politiet vil i den
forbindelse bl.a. kunne foretage sporing af en mobiltelefon,
søgning med hunde, efterlysning i pressen samt afhøring af
relevante vidner.
Såfremt der er en bekymring for, at et strafbart forhold kan have
fundet sted, vil det afstedkomme en række politimæssige
initiativer,
herunder
eftersøgning,
afhøringer
samt
strafprocessuelle tvangsindgreb, hvor dette skønnes relevant.
Hvis det ikke er muligt at lokalisere den savnede, og der i øvrigt
ikke foreligger oplysninger om muligt opholdssted eller egnede
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1410: MFU spm. om efterforskningsindsats for opsporing af 438 forsvundne mindreårige fra asylcentre siden 2021
relevante efterforskningsskridt, efterlyses den savnede i politiets
sagsbehandlingssystem (POLSAS) og Kriminalregisteret, hvori
der nedsættes et såkaldt spærrekort. Såfremt den savnede
mindreårige vender retur til Børnecenter Tønder, et andet
asylcenter eller i øvrigt træffes af politiet, aflyses eftersøgningen
og spærrekortet i Kriminalregisteret hæves.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at proceduren følges
uanset barnets alder. Politikredsen har endvidere oplyst, at
politikredsen siden 2021 kun har haft få sager vedrørende
forsvundne mindreårige fra Børnecenter Tønder.”
Side 4/4