Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3063148_0001.png
Dato:
3. september 2025
Sagsnr.: 2025 - 2010
Akt-id.: 18975
Besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 6. au-
gust 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om, hvad henholdsvis Rigspolitiet, Justitsministeriet, Beredskabsministeriet og Beredskabsstyrelsen budgetterer med af omkostninger i kroner og ører samt årsværk i engangsudgift for at flytte opgaven fra Rigspolitiet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvilken personalegruppe skal fremover bemande telefo-
nerne i alarmcentralerne efter flytningen af ansvaret fra
Rigspolitiet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskab?”
Svar:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-
svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Beredskabssty-
relsen, der har oplyst følgende:
”Ansvaret for alarmcentralerne blev overdraget fra Justits-
ministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab ved den kongelige resolution af 29. august 2024.
Den 29. januar 2025 faldt organiseringen af Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab på plads, hvorved
alarmcentralerne blev organisatorisk forankret under Be-
redskabsstyrelsen. Siden da har Beredskabsstyrelsen og
Rigspolitiet haft en tæt koordination i forhold til overdra-
gelsen af driften af alarmcentralerne.
Alarmcentralerne løfter en samfundsvigtig funktion, og det
er helt centralt for såvel Beredskabsstyrelsen som Rigs-
politiet, at borgerne møder den samme service, når de
kontakter alarmcentralerne – også efter driftsoverdragel-
sen. På den baggrund har Beredskabsstyrelsen iværksat
en analyse, der understøttes af Rigspolitiet, med henblik
på at belyse, hvordan overdragelsen af driften af alarm-
centralerne kan ske på en så hensigtsmæssig måde som
muligt. Analysen vil bl.a. belyse forhold vedrørende be-
manding, organisering, økonomi mv. Første del af analy-
sen forventes færdig inden udgangen af i år.”
Side 2/2