Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3061828_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 7. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1402 (alm. del)
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1402:
Vil ministeren redegøre for, om man kan meddele udlændinge uden fast bopæl i
Danmark indrejseforbud og kørselsforbud i Danmark, hvis de har forfalden gæld til
bøder, indtil de har betalt bøderne, og om man kan afbryde forældelsen af disse
bøder, jf. »Dansk politi har ikke sendt bøder til udenlandske fartbøller: Over
130.000 sager samler støv«, avisendanmark.dk, den 4. august 2025?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at reglerne om ind-
rejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32, der udtømmende oplister, hvornår
der kan meddeles et indrejseforbud til Danmark.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, fastsættes der således normalt et indrejsefor-
bud, hvis udlændingen er udvist eller er pålagt at udrejse af landet straks eller ikke
udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen efter § 33, stk. 2.
Der kan endvidere fastsættes et indrejseforbud i tilfælde, hvor en udlænding opfø-
res på FN’s eller EU’s sanktionslister, eller hvis en udlænding opføres på den natio-
nale sanktionsliste over religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse
i Danmark. Derudover kan der fastsættes et indrejseforbud, hvis udlændingens ret
til ophold er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1.
Endelig kan der fastsættes et indrejseforbud i tilfælde, hvor der er truffet afgørelse
om, at en udlænding ikke har medvirket til sin udrejse i medfør af hjemrejselovens
§ 3, stk. 2.
Et indrejseforbud indebærer, at en udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse
og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område.
1. september 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 14199
3274223
Side
1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Foreløbigt svar på spørgsmål 1402: Spm., om man kan meddele udlændinge uden fast bopæl i Danmark indrejseforbud og kørselsforbud i Danmark, hvis de har forfalden gæld til bøder, indtil de har betalt bøderne
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har anmodet Transportministeriet og
Justitsministeriet om et bidrag til brug for besvarelsen af de dele af spørgsmålet,
der vedrører hhv. muligheden for at meddele udlændinge uden fast bopæl i Dan-
mark kørselsforbud i Danmark, samt muligheden for at afbryde forældelsen af bø-
der. Bidragene vil blive oversendt, når de foreligger.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Gencay Akar
Side
2/2