Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3062486_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2025
Politikontoret
Cenia Anne Spottog
Petersen
2025-09291
3807955
Besvarelse af spørgsmål nr. 1400 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1400 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Sascha Faxe
(ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1400: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke karakteristika eller typer af demonstrationer, der i praksis typisk fører til politimæssige indgreb
Spørgsmål nr. 1400 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren forholder sig i besvarelsen af REU alm. del –
spørgsmål 896 ikke konkret til, hvilke typer af demonstrationer
med civil ulydighed, der typisk møder politiets indgreb, og
hvilke der ikke gør. Vil ministeren redegøre for, hvilke
karakteristika eller typer af demonstrationer, der i praksis typisk
fører til politimæssige indgreb, samt hvad der er den udløsende
årsag til de hårdhændede indgreb fra politiet, der har været i
flere fredelige demonstrationer de senere år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan henholde sig til Rigspolitiets tidligere bidrag
til brug for Justitsministeriets besvarelse af 12. maj 2025 af
spørgsmål nr. 896 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor
der bl.a. er redegjort for politilovens § 7, herunder at politiet har
til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig, ligesom
politiet har ret til at overvære offentlige forsamlinger.
Det fremgår desuden af Rigspolitiets bidrag, at politiet alene vil
gribe ind over for en demonstration, hvis der opstår en
begrundet frygt for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden
eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Videre fremgår, at det altid vil bero på en politifaglig vurdering
i den konkrete situation, om der er behov for at foretage
politimæssige dispositioner.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at den politimæssige
håndtering af en demonstration afhænger af, hvordan
demonstrationen forløber. Hvis en demonstration udvikler sig i
en utilsigtet retning, som medfører en betydelig forstyrrelse af
den offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af
færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed, vil politiet gribe ind over for demonstrationen. Det er
ikke muligt at udlede generelle karakteristika eller typer af
demonstrationer, der i praksis fører til, at der foretages
politimæssige indgreb, idet der er mange faktorer, der indgår i
politiets skønsvurdering af, hvornår det er nødvendigt at
foretage politimæssige dispositioner. Som anført i Rigspolitiets
bidrag til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 896 vil
politiet typisk i første omgang forsøge at indgå i dialog med
forsamlingsdeltagerne i demonstrationen.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1400: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke karakteristika eller typer af demonstrationer, der i praksis typisk fører til politimæssige indgreb
Det fremgår videre af Rigspolitiets bidrag til Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 896, at politiet med hjemmel i
politilovens § 8, stk. 1, kan gribe ind over for
forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig
forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed. Det fremgår desuden, at politiet,
forud for selve demonstrationens afholdelse, bl.a. vurderer
behovet for politimæssig tilstedeværelse i forbindelse med
demonstrationen. Dette sker på baggrund af en dialog med
arrangørerne og øvrige interessenter samt under inddragelse af
erfaringer fra tidligere demonstrationer af samme type. På
baggrund heraf kan Rigspolitiet supplerende oplyse, at politiet
foretager en vurdering af risici i forhold til demonstrationen,
som bl.a. kan indeholde vurderinger af forskellige profiler og
grupperinger. I mange tilfælde fører denne vurdering til, at der
ikke er behov for politimæssig tilstedeværelse, eller at der alene
er behov for politiets bistand til trafikregulering i forbindelse
med demonstrationens afholdelse.
Politiet vil under demonstrationen have fokus på eventuelle tegn
på optrapning af konflikter med henblik på at forhindre
yderligere eskalation. Dette kan f.eks. omfatte at identificere
potentielle konfliktpunkter med henblik på at facilitere dialog
mellem parterne. Det kan også omfatte at imødegå fjendtlighed
mod
politiet
eller
fjendtlighed
internt
mellem
forsamlingsdeltagere gennem deeskalerende kommunikation.
Politiet vil endvidere under demonstrationen have fokus på
personer, der begår strafbare overtrædelser med henblik på at
kunne gribe ind og sikre den offentlige ro og orden. Der kan dog
være situationer, hvor politiet eksempelvis af ressource- eller
sikkerhedsmæssige årsager ikke griber ind over for strafbare
overtrædelser under selve demonstrationen, men i stedet sikrer
dokumentation mv. med henblik på efterfølgende at kunne
identificere og rejse sigtelse over for den eller de pågældende.”
Side 3/3